Patientvejledningen
Du kan kontakte Patientvejledningen, hvis du har brug for information, rådgivning og vejledning om dine rettigheder som patient.
Vi rådgiver og vejleder for eksempel om:
- Sygehusvalg
- Maksimale ventetider
- Klage- og erstatningsmuligheder
- Selvbestemmelse og samtykke
- Aktindsigt
Vi har tavshedspligt, og går ikke videre med din henvendelse, med mindre det på forhånd er aftalt med dig. Se hvordan du kontakter Patientvejledningen
Du kan kontakte patientvejlederne pr. telefon, e-mail eller brev.
Kontakt patientvejledningen
Du kan ringe direkte til Patientvejledningen inden for vores telefontid.
Der kan forekomme enkelte ændringer i telefontiden, hvilket i så fald vil fremgå af Patientvejledningens telefonsvarer.
Når du kontakter Patientvejledningen pr. e-mail, så oplys venligst dit telefonnummer, hvis vi får brug for at ringe til dig.
Du kan sende e-mail til os på to måder:
Sikker e-mail
Hvis du skal sende en mail med fortrolige informationer, fx cpr-nummer og fakta om din sygdom eller dit forløb, skal du benytte sikker e-mail.
- Log ind med dit MitID på Borger.dk. Klik på 'Digital post' øverst til højre på skærmen.
- Vælg 'Skriv ny besked' øverst til venstre lige under dit navn
- I feltet 'Modtager' vælg eller skriv 'Region Sjælland'
- I feltet 'Kategori' skriv 'Patientvejledningen' og vælg '5. Regionshuset og administration/Sundhedstrategisk Planlægning/Patientvejledningen
Send sikker mail fra din side på borger.dk
Du kan læse mere om sikker mail her
Almindelig e-mail
Hvis din mail ikke indeholder fortrolige oplysninger, kan du sende en mail til os på patientvejledningen@regionsjaelland.dk.
Hvis du vil sende os et brev, kan du sende det til vores fysiske adresse som du finder under vores kontaktoplysninger.
Patientvejledernes årsberetninger
Patientvejledningen laver hvert år beretninger om, hvilke problematikker patienter og pårørende kontakter dem om.
Kontakt
Adresse
Patientvejledningen
Alleen 15
4180 Sorø
Ring til os
Opdateret onsdag den 27. nov. 2024