Rammeaftale 2007
Både de kommunale redegørelser og rammeaftale 2007 blev til i en opbrydningstid, hvor de forskellige myndigheder som følge af kommunalreformen har været under opløsning og omorganisering.
Aftalen betragtes derfor som første generation af et værktøj, som løbende kan forbedres og udvikles.
Som følge af
- et relativt usikkert talmateriale
- ingen kommuner har indmeldt tiltag, som kan have betydning for pladskapaciteten og
- alle kommuner har tilsluttet sig hensigtserklæringen om uændret efterspørgselsmønster i 2007 og 2008
- fremlagte synspunkter og andre informationer
var vurderingen, at kommunerne stort set ikke ændrer på efterspørgslen efter tilbud i 2007 i forhold til forbruget i 2005.
Kontaktudvalget indstillede rammeaftalen med bilag, godkendt overfor de 17 kommunalbestyrelser, herunder:
- at kapaciteten/udbudsniveauet i 2007 er uændret i forhold til 2005 og 2006
- at de i amterne allerede igangsatte udviklingsinitiativer gennemføres og afsluttes
- at Region Sjælland er driftsherrer på de tilbud, kommunerne ikke har overtaget i forbindelse med kommunalreformen
- at der iværksættes de beskrevne konkrete udviklingsaktiviteter, der dels retter sig dels på konkrete udviklingstiltag i forhold til konkrete målgrupper dels retter sig på at effektivisere og kvalificere den kommende rammeaftaleproces for 2008
- at der sikres faglige netværksdannelser - både mellem institutionerne/botilbudene og mellem driftsherrernes faglige afdelinger
- at fastholde og udvikle et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende og de hertil hørende organisationer, herunder at der på det generelle regionsniveau senere stilles forslag til, hvordan og i hvilken ramme, dette arbejde skal foregå i
- at håndtering af akut opstået behov sikres ved den i rammeaftalen beskrevne model
- at taksterne for 2007 fastsættes ud fra de i rammeaftalen og bilag beskrevne principper
- at rammeaftalen for 2007 justeres som beskrevet i aftalens kap. 7
- at styregruppen overfor kontaktudvalget er ansvarlig for opfølgning på rammeaftalen for 2007, samt forberedelse af rammeaftalen for 2008.