MRSA - stafylokokker
Stafylokokker er en af de mest almindeligt forekommende bakterier og findes som en del af vores normale bakterieflora uden nødvendigvis at give årsag til infektion og dermed behandling. Stafylokokken kan hos svækkede personer være årsag til sårinfektion, børnesår, bylder, knogle og ledinfektion samt blodforgiftning. Normalt behandles infektionen relativt let og billigt (100kr./behandling) med et penicillin eller lokalt med et andet antibiotikum.
Der er imidlertid kommet en stafylokok til Danmark kaldet MRSA, som ikke er følsom (resistent) overfor den gængse behandling og som spredes som en epidemi.
Det er typisk ældre på plejehjem eller i hjemmepleje regi som smittes, idet deres kroniske bensår eller urinvejskatetre bliver inficeret.
Infektionen kan behandles med antibiotika. Det helt store problem med MRSA er ikke den dyre behandling (ca. 10.000 kr. for 1 uge), men problemet med at hindre smitten med MRSA i at spredes. Raske smittebærere – eks. personale, familiemedlemmer mv. - vil ikke selv blive syge, men kan overføre smitten. Personale kan overføre MRSA fra den ene patient eller beboer til den anden.
Med henblik på at håndtere risikoen for smittespredning i fællesskab er kommunerne, regionen og praktiserende læger gået sammen om at finde en fælles løsning.
Tiltag i forhold til MRSA vil blive offentliggjort på denne side.
Oplæg fra fællesmøde om MRSA:
MRSA enheden i Region Sjælland
MRSA
Samarbejde om opgaveløsningen