Fysisk aktivitet - deltagelse og fastholdelse

FAIR - Fastholdelse af fysisk aktivitet efter hjerterehabilitering undersøger, hvordan SMS beskeder kan benyttes til at fastholde fysisk aktivitet hos borgere, der har været igennem et genoptræningsforløb i forbindelse med hjerte-kar-sygdom. 

Efter et genoptræningsforløb falder aktiviteten ofte hos borgere med hjerte-kar-sygdom og det er et problem. En aktiv livsstil er med til at forbedre sundhed og forebygge flere konsekvenser af hjerte-kar-sygdom. FAIR undersøger derfor, hvordan SMS beskeder til borgere, der er færdige med genoptræning, kan hjælpe med at holde den aktive livsstil ved lige. 

Kontakt projektforsker Trine Grønbek Hamborg eller kontakt projektforsker Lektor Lars Hermann Tang

Effekten af træningsbaseret hjerterehabilitering er veldokumenteret.

Alligevel deltager under 50% af de egnede borgere. Det at have én eller flere kroniske sygdomme er med til at forhindre deltagelse i træning. Derfor bliver alternative genoptræningsmodeller ofte foreslået, som en måde at komme problemet til livs på. Det kan for eksempel være hjemmetræning, e-løsninger og andet. 

Genoptræningsmodellerne bygger på en bestemt forståelse, der ikke altid tager sygdomme og/eller multisygdomme med i overvejelsen. Dette projekt undersøger derfor, hvordan de alternative genoptræningsmodeller påvirkes af sygdom og kombinationen af flere kroniske sygdomme på samme tid. 

Undersøgelsen bygger på data fra the National Audit of Cardiac Rehabilitation in the UK (Den Nationale Undersøgelse af hjerterehabilitering i Storbritannien), som har modtaget svar fra 600.00 deltagere.

Kontakt projektforsker Lektor Lars Hermann Tang

Knæskader sker ofte under sport. Op til 40% af skader i sport skyldes knæskader. Skader på knæet har både kortsigtede og langsigtet konsekvenser.

Lige efter en knæskade mister man funktionen i knæet og oplever smerte. På længere sigt er der en høj risiko for at udvikle slidgigt (artrose) efter en knæskade.

Knæskader påvirker også ens mentale helbred. Det er normalt at føle angst, frygt og usikkerhed, når man skal vende tilbage til normale aktiviteter efter en knæskade.

Måden knæskader behandles på nu, fokuserer ikke nok på personens individuelle behov og følelser. Mange føler sig alene med deres knæskade, fordi de ikke får den information, de har brug for, til at træffe beslutninger om deres behandling.

Uden tilstrækkelig støtte og information kan patienterne træffe forkerte valg, have urealistiske forventninger til deres behandling eller mangle viden om konsekvenserne af knæskaden.

For at forbedre behandlingen undersøger projektet e-knee, hvordan træningsøvelser kombineret med information om konsekvenserne af skaden og værktøjer til mental støtte kan hjælpe patienterne med at håndtere deres knæskade bedre.

Vi håber, at ved at lære om risikoen for gen-skader, udviklingen af komplikationer og have realistiske forventninger til genoptræningen, samt viden om vigtigheden af træning under vejledning, sunde bevægelsesmønstre og håndtering af kropsvægt, kan vi forbedre behandlingen af knæskader.

Kontakt projektforsker post doc Pætur M. Holm

OUTPAC - udendørs træning for gigtpatienter (på engelsk The benefits of outdoor physical activity for people with arthritis) er en del af større projekt i samarbejde med Gigtforeningen og DGI. Projektet undersøger og evaluerer konceptet Naturtræning, som udbydes af Gigtforeningen og DGI

Der findes forskning der tyder på, at når sunde mennesker er udenfor og laver fysisk aktivitet har det god effekt. De har også mere lyst til at fortsætte med at være udenfor og være aktive, sammenlignet med når de laver fysisk aktivitet indenfor.

Der er dog ikke forsket særlig meget i strukturereret og superviseret udendørstræning.

Projektet OUTPAC består af to dele: den første del er en undersøgelse af udendørs superviseret fysisk aktivitet. Den anden del er en evaluering af en udendørs træningsindsats, som Gigtforeningen tilbyder til deres medlemmer (kaldet Naturtræning). Evalueringen foretages både kvalitativt og kvantitativt. 

Kontakt projektforsker Jonas Ahler Eriksen, ph.d.-studerende

Projektets danske titel er Lokalsamfund i Bevægelse. 

Child-Coop er et tværnationalt initiativ, som vil fremme sunde bevægelsesvaner blandt børn og unge (6-12 år) ved at skabe udvikling i lokalsamfundene. 

Child-Coop benytter metoden Group Model Building (GMB), hvor borgere, interessenter og kommunale medarbejdere samarbejder om at forstå et system, der ligger bag en kompleks udfordring.

Det betyder at lokale aktører i 5 forskellige kommuner får støtte til at udvikle og facilitere lokale aktiviteter, der kan have betydning for bevægelsesvanerne hos lokalsamfundenes børn. De medvirkende i Child-Coop tilbydes en uddannelse i GMB.

5 danske kommuner, 10 lokalsamfund og ca. 2000 danske skoleelever deltager i initiativet. 

Child-Coop er en del af et større samarbejde med deltagelse fra fem kommuner (Vordingborg, Halsnæs, Odsherred, Syddjurs og Randers) og fem forskningsinstitutioner (Steno Diabetes Center Aarhus, Sjælland, Copenhagen, Aarhus Universitet og Deakin University, Australien)

Kontakt projektforsker Therese Lockenwitz Petersen 

Projektets engelske titel er Individually supported Adoption and Maintenance of Physical Activity in everyday life in people with Chronic Disease (IMPAC). 

IMPAC er et ph.d.-projekt med fokus på at støtte mennesker med kronisk sygdom i overgangen fra rehabilitering til en aktiv hverdag. Formålet er at udvikle en ny form for støtte baseret på brugerperspektivet.

Regelmæssig fysisk aktivitet er vigtig for personer med kroniske sygdomme, men det kan være udfordrende at fastholde uden regelmæssig kontakt med sundhedsprofessionelle. Digitale sundhedsløsninger undersøges som en mulighed.

IMPAC-projektet involverer brugerne i interventionsudviklingen og undersøger, hvordan en intervention med eller uden digital komponent kan støtte sundhedsadfærdsændringer hos mennesker med forskellige kroniske sygdomme.

Målet er at fastholde en aktiv livsstil efter rehabilitering og drage fordel af de positive effekter af fysisk aktivitet. Projektet er en del af et større forskningsprogram i PROgrez og bidrager derfor til en bredere forståelse af brobygning fra rehabilitering til et aktivt hverdagsliv.

Kontakt projektforsker Trine Grønbek Hamborg, ph.d.-studerende