Fantomsmerter

Smerter i stumpen (ved operationsstedet) opleves og beskrives ofte anderledes end fantomsmerter. Stumpsmerter vurderes af mange amputerede (op til 33%), at være den smerte som forårsager flest gener, efterfuldt af fantomsmerter (24%).

Der er fundet en stærk sammenhæng mellem smerter i stumpen og fantomsmerter. Derfor, tester man i nogle tilfælde at operere på selve nerven (eller stumpen), for at mindske fantomsmerterne. Dog er den nuværende evidens ikke stærk nok til at kunne sige, om dette faktisk mindsker fantomsmerterne.

Der er en større mængde evidens som peger på, at patienter som oplever intense smerter i den amputerede kropsdel inden amputationen, har større sandsynlighed for at opleve intense fantomsmerter efter amputationen, samt udvikle kroniske fantomsmerter.

Dette betyder dog ikke, at personer som er smertefri inden amputationen ikke vil opleve fantomsmerter, eller at alle som har haft stærke smerter inden amputationen, vil få mange fantomsmerter. 

Studier har fundet at op til 80% af alle amputerede oplever, at have ikke-smertefulde fantom fornemmelser. Fornemmelserne beskrives bl.a. som oplevelsen af at den amputerede kropsdel bevæger sig, at man kan mærke benets position og størrelse, og at benet påvirkes af fx tryk og temperaturændringer. I beskrivelserne af fornemmelserne og smerterne, kan der nogle gange være en flydende overgang fra de ikke-smertefulde fornemmelser til fantomsmerterne.

Der findes en svag mængde evidens som peger på, at evnen til frivilligt at kunne bevæge den kropsdel som ikke længere findes, har en sammenhæng med en lavere intensitet af fantomsmerter.

Et spørgsmål som man ofte støder på i det kliniske arbejde med amputerede er; ”Vil mine fantomsmerter blive mindre med tiden?!”. Fra studier hvor man har fulgt patienter gennem en længere periode, har man fundet bevis på at intensiteten og prævalensen af fantomsmerter er uændret i op til 3,5 år efter amputationen.

Evidensen som findes på området, tyder altså på at fantomsmerter og stumpsmerter er relative stabile i op til 2 år efter amputationen.

Som nævnt indledningsvis, er der stadig ikke enighed om hvordan fantomsmerter bedst behandles. (1) På trods af modsatrettede resultater vedr. effekten af farmakologiske behandling af fantomsmerter (1,3), er smertestillende lægemidler den mest anvendte behandling af fantomsmerter. (1)

De mest brugte lægemidler er gabapention, pregabalin, og amitriptylin (1, 2) samt carbamazepin (sundhed.dk). Ved anvendelse af lægemidler til behandling af fantomsmerter skal man altid være opmærksom på, at præparaterne kan have flere bivirkninger bl.a. træthed, svimmelhed, hovedpine, nedsat libido og impotens. Gabapentin og pregabalin giver potentielt risiko for afhængighed og misbrug - særligt hos patienter med tidligere misbrug af opioider. (2)

Den praktiserende læge kan informere om fordele og ulemper ved de forskellige præparater. Ved nedsat nyrefunktion eller hjertelidelse, skal der især udvises forsigtighed ved anvendelsen af de ovennævnte præparater.

Læs mere om de enkelte lægemidler og deres virkning på sundhed.dk

(Amputationer - Lægehåndbogen på sundhed.dk) – se afsnit om smertebehandling.

I Sundhedsstyrelsens anbefales det, at smertestillende lægemidler til behandling af neuropatiske smerter (såsom fantomsmerter), kombineres med non-farmakologiske tiltag.

Find Sundhedsstyrelsen Smerteguide her.

Dette er i tråd med anbefalingen fra den´Nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering og proteseforsyning til personer der får foretaget større benamputationer´. Her understreges det, at man kan overveje at tilbyde nonfarmakologisk behandling til patienter med fantomsmerter efter større benamputation.

De non-farmakologiske tiltag skal bidrage til bedre fysisk, psykisk og social funktion. De non-farmakologiske tiltag kan bidrage til at styrke håndteringen af smerter og bedre livskvaliteten, og vil ikke nødvendigvis mindske fantomsmerterne (2).

Læs mere om non-farmakologisk behandling i afsnittet herunder.

På sundhed.dk kan der læses mere om kroniske smerter og hvordan egen læge kan henvise til et tværfagligt smertecenter:

Behandling af vedvarende eller langvarige smerter - Patienthåndbogen på sundhed.dk

Læs evt. mere om fantomsmerter, fornemmelser og smerter fra stumpen, og behandlingen herfra i Amputationsforeningens ”Håndbog for nyamputerede”.

Håndbogen kan findes her: Amputationshåndbogen by sund-forskning og //mig// - Issuu

I Sundhedsstyrelsens (Smerteguide - Sundhedsstyrelsen) anbefales det, at smertestillende lægemidler til behandling af neuropatiske smerter (såsom fantomsmerter), kombineres med non-farmakologiske tiltag. Dette er i tråd med anbefalingen fra den Nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering og proteseforsyning til personer der får foretaget større benamputationer (kan findes her).

De non-farmakologiske tiltag skal bidrage til bedre fysisk, psykisk og social funktion. De non-farmakologiske tiltag kan bidrage til at styrke håndteringen af smerter og bedre livskvaliteten, og vil ikke nødvendigvis mindske fantomsmerterne (2).

Følgende er et uddrag fra de Nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering og proteseforsyning til personer der får foretaget større benamputationer.

Ved gennemgang af den litteratur som findes om emnet, er der ikke fundet stærk evidens for at nonfarmakologisk behandling af fantomsmerter har en signifikant effekt. Men, flere patienter oplever en positiv effekt af en given behandling i kortere eller længere tid efter at have modtaget behandlingen.

Da der ikke er fundet skadelige bivirkninger ved de non invasive non-farmakologiske behandlinger, anbefaler retningslinjen, at de benamputerede som oplever fantomsmerter trygt kan tilbydes non-farmakologisk behandling, også selv om der ikke er fundet evidens for virkningen af denne.

Typer af non-farmakologiske behandlinger (som er inkluderet i den undersøgte litteratur som den nationale kliniske retningslinje bygger på):

I litteratursøgningen blev der identificeret studier der undersøgte effekten af følgende non-farmakologiske behandlinger mod fantomsmerter:

• Transmagnetisk stimulation (rTMS), Direkte Kraniel Stimulation (tDCS) (116,121,122)

• Spejlterapi, Virtual Reality, Mentaliserings øvelser (117,121,124)

• Stumpliner med indvævet metaltråd (121)

• Transcutan Elektrisk Simulation (TENS, TNS), Neuromuskulær Stimulalation (NMES) (118,119,121,122)

• Akupunktur (118,121)

Se navne på studierne under referencer.ne nederst på siden.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige hvilke non-farmakologiske behandlinger, der virker bedst for den enkelte patient og hvornår nonfarmakologisk behandling bør påbegyndes. Det anbefales derfor at lade patienten teste forskellige tiltag og sidenhen evaluere, hvilket som har haft positiv effekt.

Fra fokusgruppeinterview der blev gennemført i forbindelse med retningslinjen vides det, at fantomsmerter fylder meget hos de benamputerede, der er ramt. Deltagerne beskriver at bare tanken- og tale om fantomsmerter kan fremkalde disse.

Der var i fokusgruppen stor enighed om at når fantomsmerter optræder, resulterer de i oplevelsen af fysisk sygdom, tankemylder, frustration, ødelagt nattesøvn og psykisk anspændthed. Den benamputerede ved ikke, hvornår fantomsmerterne forsvinder eller vender tilbage – og det påvirker alle aspekter i livet.

Flere benamputerede beretter at have afprøvet nonfarmakologisk behandling. De har altid selv skulle opsøge denne behandling og selv tage initiativ. De har aldrig oplevet, at nonfarmakologiske behandlinger kombineres. Der er stor enighed om, at der er behov for ikke- farmakologiske tiltag til at afhjælpe fantomsmerter, da det fylder utroligt meget.

OBS: Gruppen bestod af seks ressourcestærke benamputerede og kan ikke forventes at repræsenterer alle synspunkter blandt benamputerede eller være fuldstændig repræsentativ for hele gruppen af benamputerede i Danmark