Kompressionsbehandling
Indholdet på denne side er et udsnit fra ´National Klinisk retningslinje for perioperative behandling, pleje samt tidlig rehabilitering til patienter som får foretaget større benamputationer´
Find den fulde tekst her
Typer af kompressionsbehandling
Rigid dressing (RD) er en fast bandage, der anlægges i umiddelbar forlængelse af operationen, oftest udført i gips.
RD fastholder stumpens form, modvirker ødemdannelse og udvikling af kontrakturer i knæleddet for transtibialt amputerede, samt beskytter stumpen ved eventuelt fald. Der kan være øget risiko for udvikling af sårkomplikationer, hvis bandagen generer huden med uhensigtsmæssig tryk.
Removable Rigid Dressing (RRD) er en fast bandage, der anlægges i umiddelbar forlængelse af operationen, ved transtibiale amputationer.
RRD omlægges med faste intervaller og giver mulighed for inspektion af stump/cicatricen. Som RD fastholder RRD stumpens form, modvirker ødemdannelse og udvikling af kontrakturer i knæleddet, men er ofte lettere end RD og derfor mere komfortabel for patienten.
En liner er en elastisk bandage med komprimerende effekt, som anvendes i forbindelse med mange proteser, men også som komprimerende behandling postoperativt.
En liner giver samme kompression på stumpen ved hver påtagning, upåagtet kompetencer hos pålæggeren. Dette grundet linerens opbygning og materiale. Lineren har pga. materialet med høj friktionskoefficient, mindre risiko for at glide ned end andre bløde bandager. Lineren giver let sammenpres af sårkanterne og er opbygget med faldende kompression proximalt, for optimal ødembehandling.
Da kompressionsbehandling skal foregå hele døgnet og brug af siliconeliner skal gradueres med en tilvænningsperiode og aldrig bruges om natten, er det vigtigt at sikre patienten kompressionsbehandling, når lineren ikke er i brug, f.eks. med stumpsok.
Soft Dressing (SD) dækker over diverse forbindinger, f.eks. stumpforbinding med dauerbind og ”fluffy duffy” (som har ingen eller ubetydelig komprimerende effekt) eller stumpforbinding med langstræksbind.
SD kan, hvis de ikke anlægges korrekt, resultere i komplikationer som højt lokalt eller proksimalt tryk, der forringer sårhelingen. De har tendens til at løsne sig og glide ned, hvorfor det anbefales at omlægge disse hver 4. time. Derudover giver det en øget risiko for at udvikle knæflektionskontraktur.
En kompressionsstrømpe særligt udformet til amputationsstumper, med en komprimerende effekt svarende til kompressionsklasse 2: 20-40 mmHg [89]. Pga. stumpsokkens opbygning og materiale kan der ved påsætning, hvis der trækkes for hårdt i materialet og under brug eller hvis strømpen glider ned, være risiko for ændret kompression.
God praksis (konsensus)
Ligesom ved anden kirurgisk intervention, udvikler der sig ødem efter benamputation. Forebyggelse af ødemudvikling samt reduktion af opstået ødem er ønskeligt både i forhold til sårheling [79] og optimal formning af stump til eventuel senere proteseforsyning [84] og der er international konsensus om, at kompressionsbehandling af stumpen er et vigtigt element i behandlingen efter amputation [6] [85] [14]. Forebyggelse og behandling af ødemer er altså ikke forbeholdt de patienter, der skal proteseforsynes og bør gives kontinuerligt frem til sårheling og videre frem til stumpødemet er reduceret til stabilt niveau (tre på hinanden følgende ens målinger af stump omfang). Ved crusamputationer er der behov for kompressionsbehandling i forlængelse af RD/RRD.
Ved udarbejdelsen af de kliniske retningslinjer noterede arbejdsgruppen sig desuden, at anbefalingerne i den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteter anbefaler kompressionsbehandling frem til sårheling [87]. Det er således arbejdsgruppens opfattelse, at det er god praksis, at patienter som får foretaget større benamputationer ved henholdsvis knædisartikulation eller på transfemoralt niveau, tilbydes komprimerende behandling af stumpen fra operationstidspunktet og som minimum frem til sårheling, med en komprimerende effekt svarende til kompressionsklasse 2: 20-30 mmHg eller kompressionsklasse3: 30- 40 mmHg [89].
Der er nogle fordele ved at bruge silikoneliner suppleret med stumpsokker fremfor udelukkende stumpsokker, som kan overvejes. Der foreligger ingen studier, der viser effekten af andre former for kompressionsbehandling, som f.eks. mulitkomponentbandager, men teoretisk burde denne være tilstede. Vær opmærksom på, at der skal foretages kompression af hele stumpens længde, hvorfor bandagering af cicatricen med negative pressure dressing, ikke af arbejdsgruppen betragtes som værende kompressionsbehandling af stumpen, men kun af cikatriceområdet.
Kilder:
[6] Geertzen J, Van Der Linde H, Rosenbrand K, Conradi M, Deckers J, Koning J, Rietman HS, Van Der Schaaf D, Van Der Ploeg R, Schapendonk J, Schrier E, Smit Duijzentkunst R, Spruit-Van Eijk M, Versteegen G, Voesten H : Dutch evidence-based guidelines for amputation and prosthetics of the lower extremity: Amputation surgery and postoperative management. Part 1. Prosthetics and Orthotics International 2015///;39(5):351-360
[14] VA/ DoD DOVADOD : GOOD CLINICAL PRACTICE GUIDELINE FOR REHABILITATION OF INDIVIDUALS WITH. 2017///;(September 2017):1-28; https://www.healthquality.va.gov/guidelines/Rehab/amp/VADoDLLACPG092817.pdf
[79] Nawijn SE, van der Linde H., Emmelot CH, Hofstad CJ : Stump management after trans-tibial amputation: A systematic review. Prosthetics and Orthotics International 2005///;29(1):13-26
[84] Region Hovedstaden : Genoptræningsforløbsbeskrivelse for benamputerede Tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse. 2014///;
[85] Region stockholm : Regionalt vårdprogram 2019 Amputation av nedre extremitet. 2019///;
[87] Sundhedsstyrelsen : Nationale kliniske retningslinjer for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne. 2017
[89] European Committee for Standardisation : Medical compression hoisery. European Standard. 2009
Kontakt
Adresse
Holbæk sygehus
ViRSA
Forskningens Hus
Sofievej 13
4300 Holbæk
Ring til os
Opdateret torsdag den 5. sep. 2024