Træningsbanken for fagfolk
Øvelser til den tidlige genoptræning
Træning er vigtig for at bevare mobilitet og styrke i den tilbageværende del af det opererede ben. Genoptræningen er vigtig for at gøre borger i stand til at klare dig selv, hvad enten borger skal have en benprotese eller ej. Nogle ønsker ikke protese, og foretrækker at lære at klarer sig i kørestol.
Det er i tilfælde af begge senarier vigtigt at fastslå, at jo mere aktivt borger deltager i sin genoptræning, jo bedre bliver resultatet.
Eksempler på øvelser
- Underbensamputation: Træningsøvelser_underbensamputation
-
Lårbensamputation: Træningsøvelser_lårbensamputation
Hvis du som fysioterapeut er ansat et sted som har adgang til ExorLive (kræver abonnement), kan du der finde træningsprogrammer til benamputerede. Programmerne er lavet af andre fysioterapeuter og kan findes ved at søge på ”amputation” i ExorLive´s søgefunktion.
Hvad vil det være en god ide at borger har prøvet, inden den kommunale genoptræning afsluttes
Listen herunder kan være til inspiration. Den er lavet i samarbejde med ViRSA´s brugerpanel, som består af klinikere som arbejder med borgere med en benamputation, samt borgere der selv lever med en benamputation.
Aktiviteterne skal selvfølgelig afstemmes til borgerens aktivitetsniveau, behov, om det er relevant for den enkelte, samt om der anvendes protese, andet ganghjælpemiddel og/eller kørestol.
-
Komme ind og ud af en bil
-
Komme op og ned fra gulvet
-
Bevæge sig udendørs på forskelligt terræn (græs, grus, hældninger, kantstene). Fx gå/køre rundt i haven, ud til postkassen eller lign. i nærmiljøet.
-
Klare sig selvstændigt på badeværelset (bad og toilet), med og uden protese.
-
Gå på trapper
-
Afprøve rulletrapper
-
Afprøve elevator
-
Afprøve at cykle (hvis det er relevant for vedkommende)
-
Afprøve offentlig transport
-
Komme over vejen inden det bliver rødt
-
Købe ind med rygsæk, pakke og betale stående (kan også udføres som kørestolsbruger)
-
Klare opgaver i sit køkken og hus. Er der opgaver som kræver mere af fx balancen, kan det være en god ide at afprøve det sammen med en plejer/fys/ergo/pårørende.
-
Svømmehal (hvis det er relevant for den gældende borger)
-
Træningscenter – afprøv maskiner med og uden protese
-
Andre fritidsaktiviteter som du plejede at gå til inden amputationen – afprøv at komme derhen, test af toiletforholdene etc. Hvad skal der til for at borger kan genoptage aktiviteten?
-
Tal om flextrafik og om der er udfordringer ved det, og hvordan de kan løses.
Kontakt
Adresse
Holbæk sygehus
ViRSA
Forskningens Hus
Sofievej 13
4300 Holbæk
Ring til os
Opdateret torsdag den 5. sep. 2024