Med et ORCiD (Open Researcher and Contributor ID) får du et unikt og permanent identifikationsnummer, som du kan knytte din forskningsaktivitet til, så den bliver synlig og let at finde.
Du sikrer dig, at dine citationer bliver tilskrevet dig og at din forskning citeres korrekt.
Ved navnesammenfald hjælper ORCiD med at knytte dine publikationer til din person.
Hvis du knytter ORCiD til dit CV letter du arbejdet med at dokumentere din forskning fx i forbindelse med fondsansøgninger.
ORCiD kan knyttes sammen med andre databaser og forskerID'er, f.eks. ResearcherID, som benyttes af Web of Science.
Med et opdateret ORCiD og Researcher ID kan du altid hurtigt generere dit aktuelle H-index.
Brug dit ORCiD, når du søger om midler eller indsender manuskripter og sæt det ind i dit CV.
Du kan med fordel sætte din Pure profil til at integrere med ORCiD og på den måde slippe for at opdatere flere steder. Se trin for trin guide til det her.