Gå til indhold

Visionsoplæg

Visionsoplægget er baggrund for udviklingsprogrammet "Bæredygtige Akutsygehuse og Specialer". Læs mere her.
Foto af forsiden på visionsoplæg om Bæredygtige Akutsygehuse og Specialer
Visionsoplægget beskriver, hvordan politikerne vil sikre ensartet høj kvalitet og lige behandling af patienterne på Region Sjællands Akutsygehuse

I Region Sjælland har vi taget initiativ til et nyt udviklingsprogram, som har til formål at sikre, at vores sygehuse også i fremtiden og i endnu højere grad end tidligere i fællesskab på tværs af sygehusene leverer behandlingsforløb af ensartet og høj kvalitet for alle borgere i regionen.

Udviklingsprogrammet ”Bæredygtige akutsygehuse – Region Sjællands model for et sammenhængende og samarbejdende sygehusvæsen” vil medføre flere ændringer i regionens sundhedsvæsen, blandt andet at:

  • De fire akutsygehuse i regionen fortsætter som nu, men tager ét fælles populationsansvar – det vil sige ansvar for behandlingen af hele befolkningen i regionen.
  • Der skabes en ny struktur for de medicinske specialer på sygehusene. Med de medicinske specialer menes de forskellige behandlingsområder, der er på sygehuset f.eks. lungemedicin og reumatologi. De medicinske specialer skal være særligt organiseret på tværs af to sygehuse, der sammen har det fælles populationsansvar og ansvaret for at lede og udvikle specialet for hele regionen. Vi kalder det ”styrkepositioner”. Styrkepositionerne fordeles på alle somatiske sygehuse afhængigt af specialerne.
  • Styrkepositioner skaber attraktive faglige miljøer, som læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle kan trives og udvikle sig i.
  • Sjællands Universitetshospital og Nykøbing Falster Sygehus fusioneres ledelsesmæssigt 1. januar 2024. Nykøbing Falster Sygehus vil efter fusionen fortsat som det beskrives i Sygehusplanen 2010 være et akutsygehus og modtage ligeså mange patienter som det gør i dag.
  • Samarbejdet mellem sygehuse og specialerne – og det, at sygehusene tager fælles ansvar for patienterne, betyder blandt andet, at vi flytter viden ud til patienterne – ikke omvendt.
    Se det samlede udviklingsprogram her, hvor vi blandt andet har beskrevet, hvad vi forventer, at der sker om 1, 3 og 5 år, og hvordan fremtiden kommer til at være for patienter, medarbejdere og vores samarbejdspartnere.

I det samlede udviklingsprogram er det beskrevet, hvad vi forventer, at der sker om 1, 3 og 5 år, og hvordan fremtiden kommer til at være for patienter, medarbejdere og vores samarbejdspartnere.

Se hele visionsoplægget til udviklingsprogrammet (ePub)