Gå til indhold

Fødeplan for Region Sjælland – sunde og kompetente familier

Se kontaktoplysninger
Fødeplanen er styrende for Region Sjællands udvikling af svangreomsorgen i de kommende fem år. Region Sjælland vil forbedre lighed i sundhed gennem trygge, sammenhængende og individuelt tilpassede svangreforløb, som inddrager den gravide og hendes familie. Det betyder, at hvert eneste barn – hver eneste familie – skal mødes med en svangreomsorg, der tager udgangspunkt i netop deres behov

Region Sjællands fødeplan indrammer eksisterende praksis og udstikker værdier, rammer og strategisk retning for håndtering af områdets udfordringer og prioritering af indsatser for svangreomsorgen i Region Sjælland.

Læs hele Fødeplan for Region Sjælland - sunde og kompetente familier her.

Indsatsen i og omkring det samlede graviditets-, fødsels- og barselsforløb i Region Sjælland er grundlæggende velfungerende, og svangreomsorgen er baseret på et godt samarbejde mellem fødetilbuddene i regionen, de 17 kommuner og almen praksis, ligesom området er præget af høje faglige standarder med høj tilfredshed med tilbuddene blandt de gravide/fødende og deres familier. Med fødeplanen lægges der derfor ikke op til en grundlæggende forandring af svangreomsorgen i Region Sjælland.

Formålet med Region Sjællands fødeplan er, at:

  • danne grundlag for såvel politiske som administrative og ledelsesmæssige prioriteringer og planlægning af svangreomsorgen
  • understøtte, styrke og videreudvikle den nuværende svangreomsorg med henblik på at
    øge patienttilfredshed, faglig kvalitet i indsatsen og trivsel hos personalet
  • bidrage til det fælles forståelses- og arbejdsgrundlag for de involverede fagpersoner,
    ledere og samarbejdspartnere i svangreomsorgen på tværs af sektorer
  • orientere borgere, kommuner, almen praksis og andre interessenter, herunder centrale myndigheder, om tilbud og indsatsområder i svangreomsorgen

Visionen for fødeplanen er, at ”Region Sjælland leverer en sundhedsfremmende svangreomsorg, der understøtter dannelsen af sunde og kompetente familier og styrker dem i en god start på livet”.

 

 

Kontakt

Adresse

Sundhedsstrategisk Planlægning

Alléen 15

4180 Sorø