Princip 2: Mere behandling skal varetages i speciallægepraksis

Behandlinger, der i dag kun foretages på et sygehus, skal i fremtiden varetages i speciallægepraksis i takt med, at udviklingen i behandling og teknologi gør det muligt.

På den måde kan mest muligt af borgerens samlede behandlingsforløb ske i nærområdet. Det vil forkorte behandlingstiden og give borgerne et mere sammenhængende og bæredygtigt behandlingsforløb.

Inden for mange specialer fungerer de praktiserende speciallæger i dag som et supplement til den ambulante behandling, som borgerne kan modtage på sygehusene.

Ambitionen er at understøtte en omstilling af sundhedsvæsenet, hvor langt flere ambulante undersøgelser, behandlinger og kontrolforløb fremover varetages i speciallægepraksis, så borgerne undgår lang transport til behandling på sygehuset.

Samtidigt skal borgerne, når det giver mening, tilbydes behandling i speciallægepraksis i Region Sjælland, inden de viderehenvises fra regionens sygehuse til private sygehuse eller speciallæger uden for regionen.

Region Sjælland vil aktivt arbejde for en udvikling af sundhedsvæsenet, hvor flere ambulante undersøgelser, behandlinger og kontrolforløb varetages i speciallægepraksis fremfor på sygehusene.

Dermed får borgerne den specialiseret behandling tættere på deres hjem og undgår lang transport, unødige dobbeltundersøgelser, overgange i behandlingen og ventetider.

Understøtte udviklingen af et bæredygtigt sundhedsvæsen

En ændret opgavefordeling, hvor mindre kompliceret behandling kan tilbydes borgerne i deres nærmiljø, vil betyde, at sygehusene kan prioritere deres ressourcer på patienter, der på grund af komplekse sygdomme har brug for specialiseret behandling.

Realisering af strategien for speciallægehjælp vil derfor være en væsentlig del af udviklingen af et bæredygtigt sundhedsvæsen.

Viden om hvor behandling løses bedst og mest effektivt

Borgerne skal modtage relevant behandling og opleve hensigtsmæssige og sammenhængende behandlingsforløb.

Dette kræver mere viden om, hvordan behandlingen kan løses så tæt på borgernes nærmiljø som muligt og med mindst mulig indgriben i borgernes hverdag. En sådan bevægelse sker ikke af sig selv, men kræver en koordineret og velovervejet indsats i mange dele af sundhedsvæsenet.

Der skal derfor løbende indsamles og genereres ny viden om blandt andet virkningsfulde visitationsretningslinjer og en hensigtsmæssig opgavefordeling mellem sygehuse, speciallæger, almen praksis og andre sundhedsprofessioner for at skabe tryghed og kontinuitet i overgange for både borgerne og de pårørende.

• Patienter med søvnapnø viderehenvises i dag til privathospital uden for regionen ved pladsmangel på regionens sygehuse. Det skal undersøges, om behandlinger som denne med fordel kan varetages i speciallægepraksis tæt på borgerne.
  
  Behandling skal varetages dér, hvor det giver mest mening for borgerne, og hvor sundhedsvæsenets faglige og økpnomiske ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt.

Speciallægepraksis som uddannelsessted

Et væsentligt element i at skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen er at sikre rette kompetencer i alle led.

Når langt flere undersøgelser, behandling og kontrolforløb bliver varetaget i speciallægepraksis er det nødvendigt med stærke uddannelsesmiljøer på tværs af sygehuse og speciallægepraksis.

Der skal være mulighed for uddannelsesforløb for uddannelseslæger i flere specialer i speciallægepraksis.

I dag er det kun muligt for øjenlæger, ørelæger og hudlæger, hvor øvrige specialer kræver specialisering på et sygehus som led i uddannelsen til speciallæge.

En styrket uddannelsesforpligtigelse i speciallægepraksis giver uddannelseslæger en bedre indsigt i de mest udbredte og almindelige sygdomme, og kan samtidigt styrke rekrutteringsgrundlaget lokalt.