Forbedringsrejsen

Forbedringsrejsen
Forbedringsrejsen er et intensivt kompetenceforløb over 3,5 måneder, designet til sundhedsmedarbejdere og mellemledere samt forbedringsteam på tværs af fagligheder og specialer på virksomhedsområderne.
Gennem et struktureret kompetenceforløb med:
- Et kick-off
- Tre workshops
- Aktionsperioder mellem workshops
Deltagerne bliver vejledet af erfarne lokale mentorer på forløbet, så deltagernes støttes i at anvende Forbedringsmodellen og øvrige værktøjer og metoder fx årsags-virkningsanalyse med paretoanalyse, i patientens fodspor, arbejdsgangsanalyse mm.
Forbedringsrejsen rundes af med systematisk videndeling af deltagernes læring og resultater samt fejring af ny handlekompetence i datadrevet forbedringsarbejde.
Formålet
Efter Forbedringsrejsen kan deltagerne udvikle, afprøve og implementere forbedringer af kvalitet og patientsikkerhed i klinisk praksis gennem systematisk anvendelse af Forbedringsmodellen.
Formål
På både organisatorisk og individuelt niveau har Forbedringsrejsen et klart formål:
- At sikre, at virksomhedsområder udvikler bæredygtig handlekompetence i datadrevet forbedringsarbejde i tæt samarbejde med Enhed for Kvalitet og Forbedringer i Sundhedsstrategisk Planlægning.
- At udvikle deltageres handlekompetence i at anvende Forbedringsmodellen og øvrige metoder og værktøjer til forbedring på kendte og nye indsatser, især inden for kvalitet og patientsikkerhed i klinisk praksis.
På Forbedringsrejsen har deltagerne to opgaver, nemlig at:
- Træne metoder og værktøjer i forbedringsarbejde i praksis understøttet af lokal mentor
- Forbedre kvalitet i et afgrænset forbedringsinitiativ understøttet af lokal ledelse
Mentorer har en væsentlig rolle i at sikre, at metoder og værktøjer fra workshops bliver oversat og omsat til konkrete handlinger i klinisk praksis fx indsamling af data over tid i et seriediagram, afprøvninger med Plan-Do-Study-Act-cirklen osv.
Virksomhedsområdernes ansvar er, at stille rammer og ressourcer til rådighed og give mandat og mulighedsrum til konkret forbedringsarbejde i klinisk praksis med eksperimenterende afprøvninger. Derudover at stille lokale mentorer med dyb viden og erfaring i datadrevet forbedringsarbejde til rådighed for deltagerne. Endelig, at et lokalt team af konsulenter fra staben indenfor kvalitet med lokal viden om organisationen og forbedringsarbejde samarbejder tæt med forbedringsrådgiver og facilitator fra Enhed for Kvalitet og Forbedring om et vellykket kompetenceforløb i Forbedringsrejsen.
Enhed for kvalitet og forbedring har ansvaret for at stille forbedringsrådgiver og facilitator til rådighed samt bringe læringsressourcer i spil på rette tidspunkt på Forbedringsrejsen. På sigt, at arbejde i retning mod, at virksomhederne bliver bæredygtige i at drive Forbedringsrejsen gennem lokale mentorer og facilitatorer i forbedringsarbejde.
Her finder du materialer til undervisning og facilitering på Forbedringsrejsen. Materialerne består af præsentation med noter, talekort og øvelsesvejledning til fx analyse af arbejdsgang. Formålet med materialerne er at sikre en ensartethed og gøre det let at gennemføre Forbedringsrejsen.
Materialerne knytter sig til hver læringsaktivitet:
Kick-off: Den gode opstart
Workshop 1: Forstå din forbedringsindsats og sæt en retning
Workshop 2: Lær af data og hyppige afprøvninger
Workshop 3: Forankring og systematisk videndeling
Materialet er til fri afbenyttelse med tydelig kildeangivelse. Enhed for Kvalitet og Forbedringer stiller sig til rådighed for et strategisk samarbejde om Forbedringsrejsen ved behov.
Rikke von Benzon Hollesen
Forbedringsrådgiver og -coach
Chefkonsulent
E-mail: Rholl@regionsjaelland.dk
Sara Winther Kirkegård
Konsulent
Mail: sakir@regionsjaelland.dk

Kontakt
Adresse
Sundhedsstrategisk Planlægning
Alléen 15
4180 Sorø
Ring til os
Opdateret torsdag den 6. mar. 2025