Telemedicinsk sårbehandling (Pleje.net)
Pleje.net benyttes til telemedicinsk kommunikation om sår og sårbehandling. Det giver også den kommunale sygepleje og almen praksis mulighed for at kommunikere direkte med sårcenteret eller ambulatoriet på sygehuset angående sår. Det er nationalt besluttet, at alle kommuner og sygehuse anvender Pleje.net.
Telemedicinsk sårbehandling (Pleje.net) har til formål at skabe et styrket samarbejde om sårbehandling mellem kommunerne og sygehusene i regionerne. På den måde skabes en bedre behandlingen af borgere med sår og hjælper de sundhedsprofessionelle på tværs af sektorerne i forhold til arbejdet omkring behandlingen af sår.
National udbredelse af Telemedicinsk Sårbehandling (Pleje.net) var ét ud af fem initiativer i den ”Nationale handleplan for udbredelse af telemedicin” (Digitaliseringsstyrelsen 2012). Telemedicinsk Sårvurdering blev udbredt i perioden 1. september 2012 til 31. august 2015. Udbredelsen blev besluttet af regeringen, Danske Regioner og KL og var forankret i den fællesoffentlige strategi for digital velfærd 2013-2020.
Den telemedicinske sårbehandling via Pleje.net er et dokumentationsredskab for sundhedspersonale inden for og på tværs af sektorer. Det er en sårjournal i form af en internetbaseret løsning, der benyttes til telemedicinsk kommunikation om sår og sårbehandling.
Anvendelsen af Pleje.net er besluttet i en forpligtende samarbejdsaftale, som er underskrevet af alle 17 kommuner og alle sygehuse i regionen. Læs samarbejdsaftalen her.
Anvendelse af Telemedicinsk sårbehandling (Pleje.net) har en stor betydning for borgere med sår og det kommunale såvel som det regionale niveau, da det kan:
- Forbedre kvaliteten af sårbehandlingen til patienter med komplicerede sår
- Højne patientoplevet kvalitet ved at patienten vurderes og behandles i eget hjem eller nærmiljø
- Effektivisere patientforløb for patienter med komplicerede sår på tværs af sektorer
- Forkorte behandlingsforløbet samlet set
- Reducere antallet af amputationer som følge af diabetiske fodsår
- Optimere det samlede sundhedstilbud omkring behandling af sår
Kontakt
Adresse
Sundhedsstrategisk Planlægning
Alléen 15
4180 Sorø
Ring til os
Opdateret torsdag den 19. dec. 2024