1. Fælles udfordringer og målgrupper

Det tværsektorielle samarbejde om sundhed tager afsæt i vores fælles ansvar for sammen hængende sundhedstilbud.

Der er særligt fokus på børn og unge med trivselsudfordringer, ældre borgere, borgere med kroniske eller langvarige sygdomme samt voksne med psykisk sygdom.

Den demografiske udvikling indebærer, at der bliver flere ældre og en mindre andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder.

Samtidig stiger andelen af borgere med kroniske sygdomme og multisygdom. Denne udvikling er udtalt i Region Sjælland. Dette udfordrer både det primære sundhedsvæsen (kommuner og praktiserende læger) og sekundære sundheds- væsen (sygehuse), og vil også gøre det fremover.

I Region Sjælland er der samtidig stor ulighed i sundhed og behandlingstilbud på tværs af kommuner og sundhedsklynger. Demografi og socioøkonomiske faktorer medvirker til ulighed i sundhed.

Udfordringerne kompliceres af manglen på sundhedspersonale – både med hensyn til rekruttering og fastholdelse. Dette gælder ikke mindst dér, hvor afstanden til uddannelsesinstitutionerne og hovedstadsområdet er størst.

Prioriterede indsatsområder i Sundhedsaftalen 2024 - 2027

Sundhedssamarbejdsudvalget ønsker i Sundhedsaftalen for 2024-2027
et særligt fokus på børn og unge med trivselsudfordringer.

Sundhedssamarbejdsudvalget har derudover prioriteret, at der i Sundhedsaftalen for 2024- 2027 er fokus på følgende tværsektorielle indsatsområder:

• Forebyggelse; for eksempel patientskoler og telemedicinske indsatser.
• Lighed i sundhed; for eksempel adgang til uddannelse og sundhedstilbud herunder også tilgængelighed for handicappede.
• Digitalisering, for eksempel virtuelle konsultationer og teknologi til udvikling af behandling i hjemmet.
• Psykiatri- og misbrugsområdet, for eksempel forløb for personer med dobbeltdiagnoser, socialsygeplejersker, SSP (skole, social, politi), samarbejdet med misbrugscentre om alkoholbehandling.

Fælles udfordringer og målgrupper

Andelen af ældre vokser, mens andelen af borgere i den arbejdsdygtige alder falder. Det betyder et større behov for en indsats fra sundhedsvæsnet. Ifølge Sjællandsportalen er der sket en stigning fra 1.885.069 i 2021 til 1.945.493 kontakter i sygehusvæsenet i 2022.

Region Sjælland er ifølge Danmarks Statistik den region, der har flest indlæggelser per borger i perioden 2019-2021.

Det gælder især for sårbare ældre, multisyge og borgere med kronisk sygdom. Herudover er psykiatrien udfordret af mange henvisninger – ikke mindst børne- og ungdomspsykiatrien.

Denne udvikling udfordrer både det primære og sekundære sundhedsvæsen – både i forhold til kapacitet og økonomi.

Udviklingen betyder, at der fortsat bør være fokus på følgende målgrupper:

• Børn og unge med trivselsudfordringer
• Sårbare ældre
• Borgere med kroniske eller langvarige sygdomme
• Voksne med psykisk sygdom

Ovenstående målgrupper har særlige udfordringer, som det fremgår i de nedenstående afsnit. Udviklingen kræver, at vi (17 kommuner og Region Sjælland) sammen finder løsninger, som sikrer bedre livskvalitet for de mange med behov for hjælp.

Målgrupperne: Børn og unge med trivselsudfordringer

Et stigende antal børn og unge i Region Sjælland har udfordringer med dårlig psykisk trivsel. Udviklingen viser følgende tendenser:

• På landsplan viser den nationale helbredsprofil en markant stigning i andelen af unge (16-24-årige) med dårligt mentalt helbred fra 2010 til 2022. Andelen er steget fra 12,9% i 2010 til 26,8% i 2021.
• Antallet af kontakter til psykiatrien i Region Sjælland blandt de 16-24-årige er steget fra 47.730 i 2020 til 48.240 i 2022. For mindre børn er der en stagnerende tendens. Udviklingen kan være påvirket af nedlukningen og isolationen i forbindelse med corona pandemien, og ligeledes af mangel på speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri.
• Undervisningsministeriets trivselsmåling fra 2021/22 viser, at 27% af børnene i 4.-9. klasse i Region Sjælland aldrig, sjældent eller kun en gang imellem er glade for at gå i skole.

Børn og unge med trivselsudfordringer kan have kontakt med mange forskellige aktører, for eksempel skole, sundhedsplejerske, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, egen læge og psykiatri.

Aktørerne møder barnet i forskellige sammenhænge, nogle gange uafhængigt af hinanden. Derfor er der en særlig udfordring i at sikre koordination og kommunikation i samarbejdet om og med denne målgruppe, herunder et forbedret samarbejde om henvisninger.

En del børn og unge i Region Sjælland har også somatiske udfordringer. Uhensigtsmæssige vaner hos børn og unge kan senere i livet føre til kronisk sygdom og mistrivsel. Børn i Region Sjælland:

• vejer mere end gennemsnittet i Danmark,
• har større risiko for at være udsat for passiv rygning
• dyrker mindre motion end gennemsnittet i Danmark.

Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn i indskolingen (fra 0.-3. klasse) er steget fra ca. 15% for fødselsårgang 2004 til ca. 19% for fødselsårgang 2014 i Region Sjælland. Tendensen med overvægt stiger igennem skoleforløbet. Overvægtige børn og unge har større risiko for følgesygdomme på længere sigt. Der bør være et øget fokus den sociale ulighed i forhold til overvægt.

Sundhedssamarbejdsudvalget vil på baggrund af de senere års udvikling prioritere forebyggelse både på det mentale og somatiske område i forhold til børn og unge i Sundhedsaftalen for 2024-2027.

Målgrupperne: Sårbare ældre

En del ældre borgere har både fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Særligt gruppen af sårbare ældre er udsat. Sårbare ældre defineres som personer over 80 år, der bor alene eller personer over 65 år, der har flere samtidige sygdomme.

Der bør være en opmærksomhed på, at blandt de mest sårbare ældre er borgere med demens, det er en gruppe, der kræver meget både på sygehuse og i kommuner. Oplevet ensomhed kan også medvirke til sårbarhed.
Definitionen af sårbare ældre, og aldersafgrænsningen må forventes at ændre sig fremover.

Gruppen af sårbare ældre har oftere behov for indlæggelse, og mange har lange behandlings- og plejeforløb, som involverer både sygehus, kommune og almen praksis. For at bremse denne udvikling er der behov for at styrke arbejdet med tidlig opsporing af sygdom, forebygge forværring af sygdom og sikre fokus på de mest sårbare.

I Region Sjælland er udviklingen i denne målgruppe præget af følgende:

• Antallet af sårbare ældre er steget fra circa 75.000 i 2021 ca. 77.000 i 2022 (2,7% stigning).
• Deres kontakter i sygehusvæsenet er steget fra ca. 473.000 i 2021 til ca. 490.000 i 2022 (5,7% stigning).

Målgrupperne: Borgere med kroniske eller langvarige sygdomme

Data fra Sundhedsprofilen 2021 og Sjællandsportalen viser, at;

• i 2022 lever i alt 130.000 borgere i Region Sjælland med kronisk sygdom.
• antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med circa 2.300 personer fra 2021 til 2022 (1,8% stigning).
• andelen af borgere med to langvarige sygdomme er steget fra 15% i 2013 til 17% i 2021.
• antallet af indlæggelser af borgere med kronisk sygdom i Region Sjælland er 50.000 pr. år, svarende til circa 1/3 af alle indlæggelser.

Borgere med kronisk eller langvarig sygdom benytter almen praksis, kommunale tilbud og sygehuse mere end gennemsnittet, da de løbende har behov for kontrol, undersøgelse og behandling.

Hovedparten af denne gruppe kan opretholde en almindelig hverdag, men kan have sværere ved at bevare kontakten til arbejdsmarkedet.

Der er behov for at flest muligt støttes i at mestre eget liv med sygdom – og her er den patientrettede forebyggelse i nærområdet vigtig.

For at håndtere det stigende antal borgere med kronisk sygdom, er det nødvendigt at nytænke og optimere opgave- og arbejdsdeling mellem almen praksis, sygehuse og kommuner.

Målgrupperne: Voksne med psykisk sygdom

I løbet af de seneste 20 år er danskernes mentale sundhed forvær- ret. Det er vigtigt at skelne mellem psykisk sygdom og mental mistrivsel. Mistrivsel kan indebære svingende symptomer og nedsat funktionsevne, der ikke nødvendigvis skyldes psykisk sygdom eller kræver behandling.

På landsplan viser udviklingen, at over en halv million danskere aktuelt lider af en psykisk sygdom. Over halvdelen af alle danskere vil på et tidspunkt i deres liv få en psykisk lidelse (Behandlingsrådet, januar 2023). Psykisk sygdom har store konsekvenser for den enkelte, de pårørende og samfundet som helhed. Det er for eksempel den hyppigste årsag til førtidspension.

Aktuelle data for psykiatriområdet er komplekse og tvetydige. Som beskrevet er der en tendens til, at udviklingen går i retning af et samfund med stigende mental mistrivsel, og at flere danskere får behandlingskrævende psykisk lidelse.

Imidlertid viser data for psykiatrien i Region Sjælland følgende:

• Antallet af voksne i kontakt med psykiatrien ligger relativt stabilt på 16.500 per år i 2021 og 2022.
• Det samlede antal indlæggelser i psykiatrien i Region Sjælland er status quo fra 2021 til 2022 på circa 8.000 indlæggelser.
• Antallet af ambulante kontakter er steget med circa 2.000 fra circa 97.000 til circa 99.000 (1,8%).

Alt i alt må udviklingen formodes at være påvirket dels af perioden med corona-pandemien, og dels udfordringer med rekruttering.

Svært psykisk syge og dobbeltdiagnoser

Borgere med psykisk sygdom kan have mange kontakter til psykiatri, somatisk sygehus, egen læge, statslige og kommunale myndigheder – for eksempel politi, arbejdsmarkeds- og socialområdet.

Det komplicerer borgerens forløb og øger behovet for sammenhæng og koordination i indsatsen. For mange borgere ender med at blive svært syge og genindlagt flere gange, blandt andet på grund af utilstrækkelig indsats eller manglende ressourcer i kommune eller psykiatri.

Der er med den nationale 10-årsplan for psykiatriområdet fra 2022 afsat midler til blandt andet at udbygge kapaciteten i psykiatrien.

Derudover er det i den nationale økonomiaftale for 2023 besluttet, at der skal oprettes et regionalt tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser fra 2024. I Sundhedsaftalen for 2024-2027 skal der være særligt fokus på personer med svær psykisk sygdom og misbrug.

Borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom

Borgere med psykisk sygdom er ofte somatisk underdiagnosticerede og underbehandlede med overdødelighed til følge.

Andelen af borgere med samtidig psykisk og fysisk sygdom er steget fra 6,5% i 2013 til 8,7% i 2021.

Der er derfor brug for et tæt samarbejde om opsporing, forebyggelse og behandling af somatiske sygdom hos borgere med psykisk sygdom. Der er derudover også fortsat behov for at udvikle samarbejdet om de borgere, der har en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug.

Det skal være målet, at borgere med psykisk sygdom oplever et godt og tæt samarbejde mellem deres læge, psykiatrien og den kommunale socialpsykiatri, og at de ikke bliver overladt til sig selv efter udskrivelse fra sygehus.