Ernæring
Sundheds- og Ældreministeriet har 8. januar 2018 udsendt vejledning til KL og danske regioner vedr. tilskud til ernæringspræparater og nødvendige remedier til sondeernæring.
Vejledningen foranlediger ændringer i praksis om betaling for sonderemedier.
Konkret betyder det, at brugerbetalingen på sonderemedier falder bort. Udgiften til sonderemedier fordeles mellem region og kommuner.
Eventuelle spørgsmål, kan stilles til Afklaringsråds postkasse.
Det er muligt at få tilskud til merudgifter i forbindelse med daglig livsførelse for borgere med insulinkrævende diabetes ifølge Serviceloven § 41 og § 100 samt Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.
Se også Ankestyrelsens afgørelser om merudgifter til voksne med diabetes og Ankestyrelsens afgørelser om merudgifter til børn med diabetes
Her kan du finde oversigt over hvornår region, patient eller kommune har udgifter i forbindelse med sondeernæring, se Fordeling af udgifter til sondemad og remedier.jpg
Parenteral ernæring er at betragte som iv. behandling med lægemidler.
En specialindrettet rygsæk til ernæringssonde og sondeernæring til at tage med på ture, er ikke et behandlingsredskab og dermed ikke en udgift for sygehuset. En sådan rygsæk er et hjælpemiddel og kan søges efter Serviceloven fx § 112 og 113 om hjælpemidler og forbrugsgoder samt §122 om hjælp til døende. Bevilling må til enhver tid tage udgangspunkt i, om borgeren aktuelt opfylder krav til den pågældende lovgivning. Alternativt må borgeren selv betale for rygsækken.
Det fremgår ikke specifikt af sundhedsaftalen eller underliggende samarbejdsaftaler, hvordan patientforløb hvor der er behov for sondeernæring, herunder optrapning i ernæring, skal håndteres.
Det aftales derfor for den enkelte patient, hvordan det mest hensigtsmæssigt kan planlægges.
Sondeernæring herunder optrapning, regulering og nedtrapning kan både ligge indenfor den almindelige hjemmesygeplejes lægeordinerede behandlingsopgaver (jf. vejledning om hjemmesygepleje) og i den Kommunale Akutfunktion (jf. Kvalitetsstandarder for kommunal akutfunktioner).
Jf. Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder skal den administrerende overlæge sikre, at de personer der efter udskrivelsen skal varetage anlæggelse, anvendelse og den løbende kontrol, er tilstrækkeligt oplært i de nødvendige procedurer.
Hvis kommunen i en konkret situation ikke kan påtage sig opgaven p.g.a. manglende sygeplejefaglige kompetencer, giver kommunen besked til sygehus om dette, og det aftales hvordan det kan foregå i sygehusregi.
Links til videre læsning:
- Vejledning om hjemmesygepleje - Retsinformation.dk
- Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner - sst.dk - Sundhedsstyrelsen
- Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder - Retsinformation.dk
Kontakt
Adresse
Sundhedsaftalen
Det Nære Sundhedsvæsen
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø
Ring til os
Skriv til os
Opdateret mandag den 24. mar. 2025