Inkontinens
Generelt er patienter under udredning, træning eller behandling, selv ansvarlig for at købe bleer.
Sygehuset kan ved udskrivelse af patienter med behov for bleer, medgive bleer, så behovet er dækket frem til næste hverdag.
Hvis der konstateres et varigt behov for bleer/inkontinenshjælpemidler, kan patienten søge blebevilling efter Servicelovens § 112
Et blærekateter er en slange indført i blæren til bortledning af urin. Det kan både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel.
1. Et blærekateter som patienten forsynes med imens patienten venter på sygehusbehandling, er et behandlingsredskab, som sygehuset afholder udgiften til, indtil udredning er gennemført eller tilstand er stationær.
Jf. Afgrænsningscirkulæret punkt 2.1.4 er behandlingsredskaber: ”Apparatur, som patienten efter sygehusvæsenets vurdering har behov for, imens patienten venter på sygehusbehandling”.
2. Når tilstanden kan betegnes som stationær, overgår blærekatetret til at være et inkontinenshjælpemiddel hvortil der kan søges bevilling i kommunen
Jf. Afgrænsningscirkulærets punkt 2.1.2. er ”hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær.
Vedrørende formuleringen »hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær« skal følgende præciseres:
1) Patienten bliver kontrolleret på sygehuset eller i speciallægepraksis for den specifikke tilstand som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod.
2) Det er den tilstand, som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod, der skal kunne betegnes som stationær. Om tilstanden kan betegnes som stationær, afgøres ved en lægefaglig vurdering foretaget på sygehuset/i speciallægepraksis”.
Nefrostomikateter kan både være behandlingsredskab og hjælpemiddel.
Når patienter behandles med nefrostomikateter til medicingivning, skylning eller lignende af blære, nyre eller tarm og tilstanden kontrolleres af behandlende læge, så er kateteret et behandlingsredskab. Regionen afholder udgiften til behandlingsredskaber.
Nefrostomikateter kan efter lægeordination anvendes til udskillelse af urin hos patienter, hvor den naturlige blærefunktion er ophørt. Her er kateteret et hjælpemiddel i dagligdagen, som afhjælper varig nedsat funktionsevne. (se i øvrigt afsnit om blærekateter)
Ifølge Nationale retningslinjer for Infektionshygiejne punkt 2.3., skal nefrostomikateter ved langtidsbrug, skiftes regelmæssigt med individuelt tilpassede mellemrum på sygehuset. – Sygehuset afholder udgiften til kateteret. Drænagesystem, fx tre-vejs-hane og connector, skiftes efter behov, almindeligvis af hjemmeplejen med aseptisk teknik. Kommunen kan bevilge tilhørende materialer via Serviceloven
Kontakt
Adresse
Sundhedsaftalen
Det Nære Sundhedsvæsen
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø
Ring til os
Skriv til os
Opdateret torsdag den 21. dec. 2023