Kropsbårne hjælpemidler

En protese er et hjælpemiddel, der erstatter en manglende legemsdel. Det er kommunens ansvar at bevilge en protese, der passer til personen, når protesen vurderes som et nødvendigt og væsentligt hjælpemiddel i forhold til alle daglige aktiviteter. Når et barn fx vokser fra sin protese, så skal kommunen bevilge en ny. Kommunen afgør internt, hvilken forvaltning, der har ansvaret. Se Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Serviceloven

​Jf. Bekendtgørelse om tilskud til briller til børn under 16 år, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10349 yder Region Sjælland tilskud til brilleglas og brillestel.
Bopælskommunen udbetaler tilskuddet mod aflevering af specificeret og kvitteret regning til Borgerservice i kommunen. Pengene bliver udbetalt til borgerens Nem-konto.
Der sker efterfølgende en udligning mellem kommune og region.

En Sensotex-/lycra dragt kan anvendes til at forbedre postural stabilitet og fx medvirke til at afhjælpe kyfose. En Sensotex-dragt kan bevilges efter samme principper som fx dropfodsbandage. Det vil sige, patienten skal vurderes af en læge, hvorefter det skal vurderes om sensotex-dragten falder ind under et af følgende kriterier fra Afgrænsningscirkulæret:

Ved sygehusbehandling, tilstanden ikke stationær og tilstanden bliver kontrolleret:
Sygehuset skal udlevere Sensotex-dragt som et behandlingsredskab, når der er behov for det som led i behandling af patienten.
Ved specialiseret genoptræning på sygehus:
Sygehuset skal levere Sensotex-dragt, hvis den anvendes i træningsforløbet på sygehuset.
Efter endt sygehusbehandling, tilstanden er stationær og tilstanden bliver ikke kontrolleret:
Det er i dette tilfælde ikke en sygehusopgave at udlevere Sensotex-dragt.
Ved genoptræning i kommunen:
Når genoptræningen varetages i kommunen, er de produkter, som patienten har behov for i forbindelse med genoptræningen træningshjælpemidler, som kommunen skal udlevere/afholde udgifterne til efter bestemmelserne i Afgrænsningscirkulæret.

Ved varigt nedsat funktionsevne:
Kommunen kan bevilge en Sensotex-dragt som hjælpemiddel, under forudsætning af at hjælpemidlet ikke kan udleveres efter anden lovhjemmel end Serviceloven. Det varige hjælpemiddel skal kompensere for en funktionsnedsættelse. Se Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Hvis der ikke er støttemuligheder efter lovgivningen eller efter kommunalt serviceniveau, og borgeren fortsat ønsker produktet, må borger selv betale.

En strømpepåtager eller gribetang er hjælpemidler, som gør det lettere for en borger til selv at tage strømper på, hvis vedkommende ikke kan eller ikke må bukke sig ned. Kommunen kan bevilge en strømpepåtager eller gribetang som hjælpemiddel, under forudsætning af at hjælpemidlet ikke kan udleveres efter anden lovhjemmel end Serviceloven.

I andre tilfælde må borgeren selv betale for en strømpepåtager eller gribetang.

En silikoneliner kan både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. En silikoneliner anvendes - ligesom en stumpstrømpe - mod ødem på stump efter amputation. Lineren anvendes også som led i forberedelse af stump til senere protese.

Når sygehuset har vurderet en patients tilstand som stationær og udskrevet vedkommende med en stumpstrømpe, så er det kommunen, der skal udskifte stumpstrømpen, når den ikke længere passer. Kommunen kan erstatte stumpstrømpe med silikoneliner, hvis den passer bedre til borgerens behov.

Se Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet og Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Serviceloven.