Varig - midlertidig

Sundhedsaftalen 2019-2023 følger ”Afgrænsningscirkulæret” som knytter sig til Serviceloven og Sundhedsloven.

Tidligere skelnede man mellem midlertidige og varige hjælpemidler, hvor de midlertidige hjælpemidler var regionens ansvar, og varige hjælpemidler var kommunens ansvar.

Afgrænsningscirkulæret opererer - i stedet for midlertidig og varig – med en skelnen mellem behandlingsredskaber og hjælpemidler, hvor behandlingsredskaber er regionens ansvar, mens udgifter til hjælpemidler som hovedregel afholdes af andre end regionen - typisk kommunen. Det bemærkes i den forbindelse, at et givet apparatur eller redskab både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel.

Om det kategoriseres som det ene eller det andet afhænger af den sammenhæng, apparaturet eller redskabet indgår i, dvs. om det opfylder kriterierne for at kunne kategoriseres som et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel.

Regionens ansvar for tildeling og udlevering af behandlingsredskaber
Det hedder i Afgrænsningscirkulæret punk 2.1.2:

”Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær. Eksempelvis lungebehandlingsudstyr og orthoser.

Vedrørende formuleringen »hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær« skal følgende præciseres:

1. Patienten bliver kontrolleret på sygehuset eller i speciallægepraksis for den specifikke tilstand som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod.
2. Det er den tilstand, som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod, der skal kunne betegnes som stationær. Om tilstanden kan betegnes som stationær, afgøres ved en lægefaglig vurdering foretaget på sygehuset/i speciallægepraksis.”

Kommunens ansvar for tildeling og udlevering af hjælpemidler
Det er kommunens ansvar at udlevere hjælpemidler til borgeren i hjemmet enten via Sundhedsloven eller Serviceloven, når det drejer sig om træningshjælpemidler, plejehjælpemidler eller øvrige hjælpemidler i de tilfælde, hvor regionen (eller borgeren selv) ikke har ansvaret.

Borgeren har selv ansvar i de tilfælde, hvor det hverken er regionens eller kommunens ansvar.