Telemedicinsk løsning, support og logistik
Telemedicinske løsninger
En national udbredelse af TeleKOL kræver en fælles infrastruktur i hele landet. På vegne af alle 98 kommuner og fem regioner står Fælles Udbud af Telemedicin (FUT) for udbudsprocesser for telemedicinsk infrastruktur og it-løsninger.
Den telemedicinske infrastruktur er en landsdækkende platform, hvor borger- og medarbejderrettede telemedicinske løsninger bindes sammen, kaldet Telma.
Telma skal skabe et fundament for god kommunikation mellem borgeren og den sundhedsfaglige medarbejder. Borger sender sine målinger ind via Telma og den sundhedsfaglige aflæser borgers målinger og kan sende beskeder til borger, via Telma. Altså én fælles telemedicinsk løsning.
TeleKit og Service, Support og Logistik
Når en borger er henvist og visiteret til TeleKOL, vil den monitoreringsansvarlige tage kontakt til borgeren med henblik på at sætte forløbet i gang og bestille udstyr som skal udleveres til borgeren.
I Landsdel Sjælland har den tværsektorielle styregruppe besluttet at TeleKOL skal basere sig på et fælles og ensartet TeleKit, som skal udleveres til borgeren, herunder den service, logistik, support og administration, som knytter sig til at have udstyret hjemme hos borgeren.
I TeleKOL er lavet en rammeaftale om løbende at kunne:
- Bestille TeleKit
- og sende det retur.
Fælles telemedicinsk infrastruktur og it-løsninger skal sikre en sammenhæng i behandlingen af borgere med svær KOL.
For at kunne imødekomme udfordringer med TeleKOL løsningen som borgeren og øvrige kan møde i hverdagen, er der etableret et support center i Kompetencecenter for lungesygdom.
Som hovedregel kontakter borgeren den monitoreringsansvarlige ved tekniske problemer eller sygdomsrelateret spørgsmål. Den monitoreringsansvarlige kan hente rådgivning fra Kompetencecenteret for lungesygdomme, hvis nødvendigt.
I de tilfælde hvor de tekniske udfordringer ikke kan løses, vil leverandøren af udstyret bliver inddraget.
Hvis support sagen medfører at TeleKit’et ikke kan bringes i orden uden at håndtere det fysisk, så bestiller monitoreringsansvarlige en ombytning eller hvad der er det mest hensigtsmæssige i den konkrete sag hos leverandøren.
Et TeleKit er det telemedicinske udstyr i TeleKOL. Telekittet kommer i en kuffert som indeholder:
- En skærm
- En pen til at trykke på skærm
- Et holder stativ til skærmen
- En saturationsmåler.
Derudover kan der suppleres med:
- Vægt
- Termometer
- Blodtryksmåler.
I forbindelse med udlevering af TeleKit vil borger altid modtage en grundig oplæring i at anvende Telekittet.
Kontakt
Adresse
TeleKOL
Ringsted Sygehus
Ærtekildevej 1
4100 Ringsted
Ring til os
Hverdage:
8.00 - 15.00
Skriv til os
Øvrig information
Programleder:
Ulla Maegaard - uma@regionsjaelland.dk
Daglig leder, Kompetencecenter for lungesygdom:
Marianne Neerup Andersen - mnan@regionsjaelland.dk
Opdateret tirsdag den 9. jan. 2024