Om Ambulance Sjælland
I 2020 besluttede regionsrådet i Region Sjælland at tage dele af ambulancedriften hjem, så regionen selv stod for dele af ambulancedriften i Region Sjælland. Det blev til Ambulance Sjælland. Organisatorisk hører Ambulance Sjælland under Præhospitalt Center. Det er Præhospitalt Center, der står for det akutte beredskab i Region Sjælland.
I Ambulance Sjællands 2 delområder er der 16 baser fordelt over det østlige Sjælland, Lolland og Falster. Som en del af beredskabet er der blandt andet købt nye køretøjer.