Lægelig koordinator
Som lægelig koordinator indgår du i et fast koordinatorkorps og har styringen i vagten. Du bruger din erfaring til at få alle ender til at mødes.
Som lægelig koordinator har du det overordnede ansvar for afvikling af vagten, og du er driftsleder for alle personaler der indgår i vagten. Du har den endelige afgørelse i alle forhold vedrørende vagtens afvikling og har ansvar for al overordnet kontakt med samarbejdspartnere, fx ved håndtering af driftsforstyrrelser eller beredskab.
Du har sammen med bagvagten ansvar for supervision af alt personale, der har behov for sparring i vagten. I nattevagt har du også ansvar for at supervisere udekørende reddere på sygebesøg.
Koordinatorens konkrete opgaver
- Du har ansvar for at omlægge vagtfunktioner, fx ved akut forfald hos en vagtlæge, nedbrud af bil eller andre driftsforstyrrelser.
- Som koordinator er du bevidst om arbejdsmiljøet og sikrer en smidig vagtafvikling ved løbende at holde øje med, at der er en rimelig arbejdsfordeling imellem alle enheder.
- Du holder dig orienteret om afviklingen af sygebesøg og tager stilling til, om der ved lokal belastning af besøg er behov for, at lægevagtsbiler kører ind i samme område for at afvikle besøg.
- Du holder dig orienteret om afvikling af konsultationer.
- Du har ansvar for ventetid på visitation og skal reagere på en uhensigtsmæssig lang ventetid.
- Du tager stilling til, om visiterede sygebesøg evt. skal fremskyndes ved akut tilstand.
- Du har mandat til at bede vagtlægerne blive ekstra tid på vagt, hvis der er høj belastning af Lægevagten ligesom du i tilfælde af en beredskabssituation også har mandat til at bede den enkelte vagtlæge om fortsat at blive på vagt efter vagtens afslutning.
- Som lægelig koordinator skal du være indstillet på fortløbende at tage vagter inden for både visitation, konsultation og besøg for at holde dig opdateret om de enkelte funktioner.
Kontakt
Adresse
Region Sjælland
Det Nære Sundhedsvæsen
Alléen 15
4180 Sorø
Ring til os
Opdateret tirsdag den 13. jun. 2023