KBU på Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Afdelinger
Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, dækker de fleste neurologiske funktioner i Region Sjælland. Hos os møder man altså både almindelige neurologiske patienter og mere sjældne tilstande. Mange af vores indlagte patienter har desuden betydelig medicinsk komorbiditet.
Afdelingen er et team af 26 speciallæger, ca. 20-25 yngre læger, plejepersonale, sekretærer, talepædagoger, neuropsykologer og tilknyttet træningspersonale. Vi er en dynamisk afdeling i udvikling. Afdelingen er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø med fokus på faglighed, kollegialitet og uddannelse af såvel yngre læger som medicinstuderende.
Afdelingen
Afdelingen består af to sengeafsnit med i alt 59 heldøgnssenge.
Akut neurologisk sengeafsnit, N61, med i alt 33 sengepladser.
Neurovaskulært Center, N80, med i alt 26 apopleksi-sengepladser.
Ambulatoriet, hvor der ses patienter til 1. ambulante undersøgelse og efterfølgende kontroller. Der er specialambulatorier for multipel sklerose, epilepsi, bevægeforstyrrelser, ALS, søvnforstyrrelser og demens (hukommelsesklinik).
Ambulante behandlerrum til varetagelse af infusionsbehandlinger og botulinumtoksinbehandling.
Neurofysiologisk Center, hvor der udføres EEG, evoked potentials, EMG, nerveledningsundersøgelser og ultralydsundersøgelser af halskar.
Arbejds- og vagtstruktur
Aftennattevagter, hverdag fra 15.30-9.00, weekend fra 15.30-9.30.
Bagvagt, speciallæge eller senior hoveduddannelseslæge, hverdag 9.00-18.00.
Trombolysevagt, speciallæge eller senior hoveduddannelseslæge, alle dage 8.30-8.30, fungerer som bagvagt for forvagterne efter kl. 18.00.
TIA-vagt, speciallæge eller senior hoveduddannelseslæge, hverdag 8.30-20.00, vurderer akutte TIA- og ”minor stroke”-patienter.
Tilsyn
Planlagte tilsyn ved trombolysevagt.
Stuegang
Hverdage: 4-5 læger på N80 og 4 læger på N61, min. 1 speciallæge hvert sted.
Weekend: 2 læger på N80 og 2 læger på N61, 1 senior-læge og 1 junior-læge hvert sted.
Ambulatoriet
Almene forundersøgelse med udpeget speciallæge-supervisor.
Subspecialambulatorier med supervision internt i subspecialet.
Kliniske basislæger indgår i forvagtlaget, går stuegang og indgår i mindre omfang i ambulatoriet.
Kontaktperson
Jacob Hejmdal Gren
Konstitueret ledende overlæge
E-post: jhgr@regionsjaelland.dk
Det urologiske speciale varetager den kirurgiske udredning, behandling, kontrol og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer.
KBU-lægen indgår i forvagtslaget. Der er vagtfællesskab med Kirurgisk Afdeling og Plastkirurgisk Afdeling.
KBU-lægens arbejde består i
- Vagtarbejde, hvor man modtager akutte patienter inden for primært det urologiske område. Herudover tilses de indlagte patienter ved behov og der assisteres til operationer
- Journalskrivning på urologiske patienter indlagt til planlagt operation (FUS-funktion)
Derudover har man almindelig dagarbejdsfunktion, hvor man deltager i planlagte operationer og flexcystoskopier. Der er god mulighed for, under supervision, selv at få instrumenterne i hånden.
Uddannelse og arbejdsmiljø
Afdelingen er kendt for at være et godt uddannelsessted både for studenter og yngre læger. Vi har læger i introduktionsstilling samt hoveduddannelse og studenter på 2. semester, kandidatdelen. Afdelingen er også kendt for sin gode omgangstone og vi lægger vægt på, at man føler sig tryg og godt tilpas i udførelsen af sin lægegerning.
Kontaktperson
Uddannelsesansvarlig overlæge
Sarah Hjartbro Bube
Tlf. 47 32 35 85
sahb@regionsjaelland.dk
Opdateret mandag den 19. feb. 2024