Videnshuset og campusfaciliteter
Som medicinstuderende i Region Sjælland er der adgang til campusmiljøer med hjemstavnslokale, læsepladser og PC-arbejdsstationer tæt på det kliniske miljø.
Campusfaciliteter i Videnshuset og på sygehusene og i psykiatrien
Politikker og husregler for Videnshuset
- Videnshuset er en nybygget og moderne uddannelsesinstitution. Lægeuddannelsen henstiller til at studerende og øvrige brugere passer på og tager godt vare på faciliteterne. Fx skal stole og borde stilles på plads efter endt undervisning/brug, brugte kopper og glas sættes i opvaskemaskine ligesom man generelt skal rydde op efter sig selv og huske at medbringe/fjerne sine mad- og drikkevarer.
- Der må ikke medbringes eller nydes alkohol.
- Videnshuset er et røgfrit miljø. Røgfrie miljøer betyder, at der ikke må ryges på Region Sjællands matrikler, hverken inde eller ude. Rygepolitikken dækker over brug af alle tobak eller tobakslignende produkter (herunder E-cigaretter, tyggetobak og snus) med undtagelse af godkendte lægemidler til rygestop (fx nikotin-tyggegummi). Rygepolitikken gælder for alle, som opholder sig på Region Sjællands matrikler, dvs. studerende, undervisere, medarbejdere, kursister, besøgende og leverandører. Med røgfrie miljøer ønskes det at understøtte et miljø, hvor hverken studerende eller medarbejdere ryger.
- Cykler, løbehjul, segboards, skateboards og lignende må ikke medbringes i Videnshuset. Der henvises til udendørs cykelparkering.
- Der må ikke medbringes husdyr.
- Der er mulighed for at tilslutte pc, mac, tablet mv. til skærme i undervisningslokaler, mødelokaler og grupperum.
- Der er lockers til rådighed for studerende på 2.sal. Lockers er kun til låns fra dag til dag, da der kun er et begrænset antal skabe til rådighed. Vejledning til brug af lockers er placeret på bagsiden af skabslågen. Lockers er på eget ansvar.
- Der er mulighed for at anvende garderobe på 3. og 4. sal. Brug af garderobe er på eget ansvar.
Mad- og drikkevarer
- Der er mulighed for at købe mad og drikke i Sjællands Universitetshospital personalekantine. For at komme til personalekantinen skal du benytte trappen i østfløjen og gå ned til 1. sal. Der skal anvendes adgangskort til passagen mellem Videnshuset og personalekantinen på SUH-Køge. Der er selvafrydning i personalekantinen, så vær venlig at sætte din stol op når du forlader kantinen.
- Der er køleskabe til rådighed for studerende på 3. og 4. sal. Brug af køleskabe forudsætter at man rydder op efter sig selv, herunder at man tager mad med hjem når Videnshuset forlades.
- Der er kaffeautomater hvor der kan købes diverse kaffe og kakao til 10 kr. pr. kop. Kopper forefindes ved kaffeautomaten, og skal sættes i opvaskemaskine efter brug.
Adgangskort
- Hvis du som studerende ønsker adgang til Videnshuset uden for åbningstid (kl. 7.30 – 16.00), skal du benytte dit adgangskort. Færdes du mellem Lægeuddannelsens etager efter kl. 19.00 skal der ligeledes anvendes adgangskort.
- For at kunne printe på Københavns Universiteter printere i Videnshuset, skal du som studerende bruge dit ’Webprint’ fra Københavns Universitet. Printere forefindes på 3. og 4. sal.
- Har du spørgsmål til print, skal du kontakte KU IT på tlf. 35 32 32 32.
Glemte sager
- Glemte sager skal indleveres/afhentes i Lægeuddannelsens sekretariat på 4. sal. Såfremt der ikke er åbent, afleveres sagerne foran døren.
Parkering
- Der er mulighed for at langtidsparkere på Sjællands Universitetshospital. Før parkering skal din bil registreres. For at registrere din bil skal du skrive til SUHparkering@regionsjaelland.dk og oplyse din Region Sjælland mailadresse samt din bils registreringsnummer.
Studiesekretær: Pia Ejby Lorentzen, tlf.: 93 56 86 27, e-mail: pelo@regionsjaelland.dk
På Sjællands Universitetshospital (SUH) i Køge er der etableret undervisningslokaler i Region Sjællands nye Vidensbygning. Faciliteterne kan frit benyttes som studerende, og med nøglekort er der åbent døgnet rundt.
Der er undervisningslokaler og grupperum, hvorfra der kan streames undervisning, der er kontorer med PC-arbejdsstationer, hvor der er adgang til de kliniske systemer samt behagelige opholds- og studiemiljøer. I Vidensbygningen er der desuden opbevaringsskabe til tasker, overtøj m.v. Skabene kan låses og kan afbenyttes frit.
På SUH i Køge ligger biblioteket Viden, Information og Dokumentation (VID). Der er betjening alle hverdage fra kl. 9:00 til kl. 15:00. Personalet kan bl.a. hjælpe med litteratursøgning.
Læs mere om bibliotekets tilbud på Viden, Information og Dokumentation (VID)
Åbningstider i kantinen:
Hverdage: Morgen kl. 7:30-9:00, Frokost kl. 11:00 – 13:30
Weekend og helligdage: Frokost kl. 11:45 – 12:45
Studiesekretær: Marianne Ran Spuur, tlf. 24 97 54 26, e-mail: mspu@regionsjaelland.dk
På Sjællands Universitetshospital i Roskilde er der mulighed for at benytte Simulationsenheden, som ligger i Køkken-/Servicebygningen på Vestermarksvej 16. Her kan der øves færdigheder på simulations-stationer, og der er et ”hjertestop-rum”, som der kan bookes tid til.
Der er mulighed for at deltage i de tema- og forskningsdage der løbende afholdes på afdelingerne, og én gang om måneden afholdes der Staff Meeting, hvor de faglige emner varierer, alt efter hvilken afdelinger der arrangerer mødet.
Åbningstider i kantinen:
Hverdage: Frokost kl. 11:00 – 13:00
Weekend og helligdage: Frokost kl. 11:45 – 12:45
Studiesekretær: Natascha Bigler Ladegård, tlf.: 93 57 40 06, e-mail: nalad@regionsjaelland.dk
Nykøbing F. Sygehus åbnede i efteråret 2020 Athena Huset for viden og innovation. Her er der adgang til faciliteter der skaber rum for et godt studiemiljø. Athena Huset rummer et Læringslaboratorium, hvor der kan øves færdigheds- og simulationstræning, mødelokaler af forskellig størrelse med IT-faciliteter og multifunktions storskærme. Her kan der streames foredrag, undervises og der er rum til faglig fordybelse og opgaveskrivning. Athena Huset rummer også et loungeområde, hvor der kan nydes lidt varmt at drikke i pauserne. En række forskere har deres faste arbejdspladser i Athena Huset, hvor de kan træffes i dagligdagen.
Der er mulighed for at bo på et værelse på Nykøbing F. Sygehus i forbindelse med klinikophold. I tilknytning til værelserne er der fællesrum med køkkenfaciliteter, behagelige sofaer og stole, computer og tv. Der er derudover en ultralydsscanner, der til hver en tid kan øves med. Kost og logi er gratis under klinikopholdene. Alternativt kan der pendles med personalebussen, der har daglige afgange mellem København og Nykøbing F. Sygehus og retur.
Læse mere på www.komsydpå.dk
Åbningstider i kantinen:
Hverdage: Morgen kl. 7:00 – 8:00, Frokost kl. 11:00 – 13:15
Weekend og helligdage: Morgen kl. 7:00 – 8:30, Frokost kl. 11:30 – 13:00
Studiesekretær: Pia Greel, tlf.: 29441526; e-mail: pgj@regionsjaelland.dk
På Birkevænget 2 er der undervisningslokaler, grupperum/vagtværelser, køkken, toilet, og opholdsrum med sofagruppe, spisebord, faglitteratur, spil og tv. Herudover er der adgang til en caféstue med tekøkken, køleskab, mikrobølgeovn, kaffemaskine, elkedel, service samt opvaskemaskine. Kaffe og te er til fri afbenyttelse.
I hovedbygningen på Smedelundsgade opgang 41-4 ligger Sundhedsfagligt Læringscenter Holbæk (SLH). Her kan der øves praktiske færdigheder på de mange træningsdukker, spil og andre øvelsesfaciliteter. Der bliver løbende udbudt undervisning i læringscenteret, som frit kan følges.
Åbningstider i kantinen:
Hverdage: Morgen kl. 7:30 – 9:30 Frokost kl. 11:00 – 13:00 Aften kl. 16:45 – 18:15
Weekend og helligdage: Kl. 8:30 – 13:30
Studiesekretær: Stefanie Plato Spælling, tlf.: 22369563, e-mail: sspal@regionsjaelland.dk
På Slagelse sygehus er der en "Lægelounge", som er forbeholdt yngre læge og medicinstuderende. Her er der etableret et lækkert studiemiljø og loungeområde, hvor der endvidere er kontorpladser med adgang til PC’er. Lægeloungen ligger i rum nr. 45-2323 med indgang fra Fælledvej 13.
I januar 2021 slog sygehuset dørene op for et helt nyt Klinisk Kompetence Center. Centret er omdrejningspunkt for mono- og tværfaglig simulations- og færdighedstræning. Faciliteterne benyttes bl.a. i forbindelse med undervisning og afvikling af eksamen.
Tæt på sygehuset ligger der 3 studenterboliger, der er indrettet som kollektiver med ca. 8 studerende i hver bolig. Det er gratis at bo i boligerne under klinikopholdene og der følger ét gratis måltid med, som kan hentes i sygehusets kantine.
Læse mere her under afsnittet Bofællesskab for medicinstuderende.
Åbningstider i kantinen:
Hverdage: Kl. 7:30 – 15:30
Weekend og helligdage: Kl. 7:30 – 13:30
Psykiatrien ligger på 3 matrikler; Slagelse, Roskilde og Vordingborg.
Studiesekretærer:
Slagelse: Lisbeth Barnechow Christiansen, tlf.: 93 56 77 29, e-mail: lich@regionsjaelland.dk
Roskilde: Lena Jønsson, tlf.: 58 53 76 25, e-mail: lenjo@regionsjaelland.dk
Vordingborg: -
I Psykiatrisygehuset i Slagelse er der et hyggeligt lokale, der benyttes til både klinikundervisning og kontor. Derudover er der læsepladser på 4. sal, hvor der også er køkkenfaciliteter. I Roskilde ligger ”De studerendes rum” i Aktivitetshuset. Her er der adgang til PC’er og diverse faglitteratur. I Vordingborg, bygning 02 i stuen, er der adgang til et kontor med 2 PC’er. Pladserne ligger tæt på køkkenfaciliteter med adgang til en kaffeautomat. På Børne- og Ungdomspsykiatriens matrikler er der studenterrum med adgang til PC’er, kaffe m.v.
I Psykiatrihuset i Slagelse ligger der et fagbibliotek i Forskningsenheden. Biblioteket er et forskningsbibliotek, hvor der også er læsesal.
Se mere her: Psykiatrisk Forskningsenhed
Åbningstider i kantinen i Slagelse:
Hverdage: Kl. 7:30 – 16:00
Weekend og helligdage: Kl. 8:30 – 15:00
Åbningstider i kantinen i Roskilde:
Hverdage: Frokost kl. 11:30 – 13:00
Åbningstider i kantinen i Vordingborg:
Hverdage: Morgen kl. 7:30 – 8:30, Frokost kl. 11:00 – 13:00
Kontakt
Adresse
Region Sjælland
Koncern HR
Lægeuddannelsen
Alléen 15
4180 Sorø
Ring til os
Skriv til os
Øvrig information
Find kontaktinformationer til de ansvarlige for Medicinuddannelsen og Lægelig videreuddannelse her.
Følg os på LinkedIn
Opdateret onsdag den 7. aug. 2024