Uddannelsen startede d. 28. januar 2019 med 18 tilmeldte studerende på 5. semester på kandidatuddannelsen.
Uddannelsen er en del af optakten til øget optag på medicinstudiet og en komponent i et endnu tættere samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og Region Sjælland om at sikre den bedst mulige uddannelse og en god spredning af læger.
I 2021 blev kandidatuddannelsen fuldt udrullet fra 1.-6. semester med plads til, at ca. 150 studerende der kan læse deres kandidat i medicin i Region Sjælland.
Lægeuddannelsen skal være med til at afhjælpe rekrutteringsproblemer og lægemangel i Region Sjælland. Et eksempel fra Region Nordjylland, hvor de første lægestuderende begyndte på Aalborg Universitet i 2010, viser, at otte ud af ti blev i landsdelen efter deres eksamen
Der er ansat et Operativt Team som kan kontaktes via studieinformationen ved Københavns Universitet, der kan fortælle mere om medicinstudiet og studieordningen. De kan kontaktes på
vejledning@sund.ku.dk eller på telefon: 35 33 65 02.
Ved spørgsmål til de ekstra tilbud og de sammenhængende uddannelsesforløb med KBU & Intro-stillinger, kan Region Sjælland Teamet kontaktes på
rs-medicin@regionsjaelland.dk.