Gå til indhold

Pension

Se kontaktoplysninger
Ansatte i Region Sjælland er omfattet af de overenskomster der er indgået mellem Danske Regioner og de enkelte faglige organisationer. Læs mere om pension for ansatte i Region Sjælland.

Som ansat i Region Sjælland er du omfattet af de overenskomster der er indgået mellem Danske Regioner og de enkelte faglige organisationer.

Du kan finde din overenskomst på okportal.dk

Det fremgår af nogle overenskomster at tjenestemænd, pensionerede tjenestemænd samt øvrige ansatte, der har aktiveret en pensionsordning som det offentlige har ydet bidrag til, ikke kan være omfattet af overenskomstens bestemmelser om pension eller i nogle tilfælde ikke kan være omfattet af overenskomsten.

Dette gælder dog ikke for ansatte som modtager delpension, da ansatte som modtager delpension ikke betragtes som pensionerede og disse ansatte vil således fortsat være omfattet af overenskomsten/overenskomstens bestemmelser om pension.

Pension kan grupperes i følgende hovedgrupper:

Lovbaserede pensionsordninger

  • Folkepension
  • ATP Livslang Pension
  • Førtidspension
  • Seniorpension
  • Tidlig pension

Arbejdsmarkedspensionsordninger

  • Arbejdsmarkedspensioner
  • Tjenestemandspension

Individuelle private pensionsordninger

Pensionsordninger som du selv opretter og indbetaler til gennem et pensionsselskab eller et pengeinstitut

Pensionsordninger som det offentlige har ydet bidrag til

  • Arbejdsmarkedspensionsordninger, hvor arbejdsgiver jf. overenskomstens pensionsbestemmelser indbetaler en del af den enkelte medarbejders løn til en pensionskasse, kollektivt for alle omfattet af overenskomsten
  • Tjenestemandspensioner

Delpension
Delpension blev indført i 2013 og giver den enkelte medarbejder mulighed for at få udbetalt en del af den opsparede pension som kompensation for nedgang i arbejdstid. Overenskomsterne giver mulighed for, at ansatte kan gå på delpension, uden at miste fortsat indbetaling af pensionsbidrag, da ansatte på delpension ikke betragtes som pensionerede i henhold til overenskomsterne.
Grundlaget for delpension er en reduktion af arbejdstiden, og er noget som skal aftales lokalt med arbejdsgiver. Det er muligt at gå på delpension fra din tidligste pensionsudbetalingsalder. Hvornår det er, afhænger af hvornår du er født og optaget i pensionsordningen.
Du kan søge yderligere vejledning vedrørende pensionsordninger hos dit pensionsselskab.

Frivillig forhøjelse af pensionsbidrag
Overenskomstansatte og tjenestemænd har mulighed for frivilligt at forhøje pensionsbidraget mod samtidig at få sin løn reduceret tilsvarende.
Valget foretages for minimum ét år adgangen. Valget kan foretages på et hvilket som helst tidspunkt af året.

Blanket - Frivillig forhøjelse af pensionsbidrag

Frit valg
Nogle overenskomster giver mulighed for at vælge, at en del af pensionsbidraget skal udbetales som løn. Du kan i din overenskomst se, om du er omfattet af frit valg og hvor stor en procentdel du kan vælge.

Blanket - Frit valg

Seniorbonus
Nogle medarbejdere i Region Sjælland er omfattet af rammeaftale om seniorpolitik.
Medarbejdere som har opnået en given alder og som opfylder visse kriterier får udbetalt seniorbonus. Seniorbonussen udgør en vis procentdel af den sædvanlige løn. Bonussen kan konverteres til seniordage, ekstraordinær pensionsindbetaling eller særligt selvvalgt kompetenceudviklingsforløb.

Læs mere om Seniorbonus i dokumenterne "Vejledning om seniorbonus" og "Rammeaftale om seniorpolitik" som findes her

Blanket - Seniorbonus

 

Kontakt

Adresse

Koncern HR

Løn og Forhandling

Allèen 15

4180 Sorø

Ring til os

Mandag-torsdag kl. 8-15.30
Fredag kl. 8-15.00

Løn og forhandling - lønteam 1-10 er sidste tal i tlf.nr. (10=0)

Skriv til os

Øvrig information

Dit lønteam og direkte tlf.nr. samt mailadresse kan du se midt på din lønseddel.