Gå til indhold

De rigtige kompetencer nu og i fremtiden

Fremtidens opgaveløsning kræver brug af flere faggrupper og prioritering af ressourcer såvel som de rigtige kompetencer nu og i fremtiden.

Rekrutterings- og kompetenceudfordringer er kommet for at blive. Der er et stor arbejdspres på regionens arbejdspladser, hvilket gør det nødvendigt med et løbende fokus på, hvordan vi kan løse regionens kerneopgaver og sikre, at der er den nødvendige ”kompetencekapacitet”.

Regionsrådet i Region Sjælland har fokus på at tiltrække og tilknytte dygtige medarbejdere og sikre de rigtige kompetencer i fremtiden.

Nationalt sættes der ligeledes fokus på at sikre de rette kompetencer. Det sker bl.a. med den kommende strukturreform i sundhedsvæsnet samt med implementeringen af OK 24 tiltaget ”Sammen om udvikling af attraktive regionale arbejdspladser”.

Med udgangspunkt i et fælles strategisk perspektiv, "En rekrutteringsstrategisk ramme” er det regionsrådets ønske, at der i Region Sjælland er et fælles fundament og begrebsapparat, der udvikler og støtter lokale initiativer. ​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Du kan læse mere om det fælles strategiske perspektiv under publikationer nederst på siden.

Brug af flere faggrupper

Brug af flere faggrupper i opgaveløsningen er én af flere mulige indsatser, når Region Sjællands kerneopgaver skal løses. På regionens sygehuse og i Psykiatrien er der mange og gode eksempler på brug af flere faggrupper. Der er et vedvarende fokus på at videreudvikle indsatserne lokalt og nationalt i regionerne.  

Det understreges bl.a. af Sundhedsreform 2024, hvor det fremgår ”… at flere faggrupper skal bidrage til kliniske opgaver, og at bemanding og fordeling af opgaver skal gå mere på tværs af faggrupper.” Og i forbindelse med OK 24, hvor flere faggrupper indtænkes i opgaveløsningen om patienten og borgeren.

I Region Sjælland har man igangsat udviklingsprogrammet ”Fremtidens Attraktive Arbejdsplads”, som er en strategisk og helhedsorienteret tilgang til løsningen af regionens rekrutteringsudfordringer. I programmet indgår arbejdet med brug af flere faggrupper, på lige fod med andre indsatser og initiativer der skal sikre at Region Sjælland er en moderne, fleksibel og attraktiv arbejdsplads.

Et tilbageblik på brug af flere faggrupper

Fokus på flere faggrupper i opgaveløsningen har eksisteret længe i sundhedsvæsnet, også i Region Sjælland. I 2018 afstedkom det den regionale strategiske indsats ”Brug af flere faggrupper”. Indsatsen omfatter bl.a.: et katalog med 78 eksempler fra praksis på flere faggrupper i opgaveløsningen; oversigt over barrierer og muligheder for yderligere nye tiltag i 2020; samt en opsamling af 105 nye eksempler på brug af flere faggrupper i 2021. 

Nogle løsninger er fundet i situationer, hvor der har været mangel på kompetencer – andre er fundet, fordi det bare giver god mening at bruge de kompetencer, som forskellige faggrupper har. Alt sammen til gavn for patienterne og til gavn for et arbejdsmiljø præget af ansvarlighed overfor opgaven og respekt for forskellige kompetencer.

Eksempler fra praksis

 

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies