Gå til indhold

Tilbud til medarbejdere

Region Sjælland er en stor arbejdsplads med flere lokationer. Der er derfor forskel på, hvilke faciliteter der er til rådighed på den enkelte lokation.

Eksempler på tilbud til medarbejdere

Personalegoderne varierer fra arbejdssted til arbejdssted.

Frugtordning

Frugtordning er en del af dagligdagen i Regionshuset i Sorø og på en del andre arbejdspladser.

Motionsrum

Der findes motionsrum på mange af Regions Sjællands lokationer. Her kan man – som regel for et beskedent kontingent - få cyklet og motioneret de overflødige kilo væk eller holde sig i form.

Fælles arrangementer

Få mulighed for at deltage i fælles arrangementer som for eksempel DHL-stafetten og Tøserunden. Det er med til at give et godt socialt sammenhold og tiltrækker kolleger fra næsten alle arbejdspladser. Region Sjælland sponserer tøj med videre.

Kunstforeninger

Der findes adskillige kunstforeninger og flere af dem har jævnligt udstillinger, hvor medarbejderne kan se det nyeste, komme på udstillinger og selv vise deres kunnen frem.

Transport

En bus transporterer ansatte fra Vesterport til Nykøbing F. Sygehus og retur morgen og eftermiddag.

Feriehuse

Region Sjællands feriefond råder over en række feriehuse flere steder i Danmark og i udlandet.

Besøg Feriefondens hjemmeside for informationer om husene, lejebetingelser, lejepriser mm.

Læs mere om Region Sjællands feriehuse