Skulle du være uheldig at komme ud for en ulykke imens du er på en vagt, skal du sørge for at arbejdsulykken registreres.
Som vikar er det ikke muligt at indberette ulykken via den administrative portal, som der vanligt anvendes for fastansat personale.
Du skal (evt. i samarbejde med afsnittets leder og/eller arbejdsmiljøgruppen) udfylde den blanket som skal anvendes af vikarer, elever og studerende, der har været ude for en arbejdsulykke.
Blanketten udleveres via afsnittet. Ved evt. spørgsmål kan der rettes henvendelse til sikkerhedsleder på sygehuset.
Du kan læse mere omkring den videre proces ift. registrering af din arbejdsulykke på regionens intra.
Det er vigtigt at du får udfyldt blanketten inden 8 hverdage og at Vikarkorpset får en kopi af den.
Blanketten afleveres til lederen af det afsnit, hvor din arbejdsulykke er sket. Lederen sørger herefter for, at give oplysninger videre til sagsbehandlere, som vurderer om ulykken lever op til kriterierne for videre anmeldelse i arbejdsskadesystemet (EASYS).
Vi beder afsnittene om at rette henvendelse til os, ifald der har været en hændelse. Vi vil også gerne høre fra dig, så vi er sikre på, at der bliver fulgt op på dit arbejdsmiljø.