Sygdom og andet fravær
Vi henstiller til at gennemførelse af vagter efterleves, så vi minimerer aflysning af planlagte vagter.
Region Sjællands Vikarkorps understøtter de kliniske afdelinger med vikarer, når de ikke selv har mulighed for at dække deres vagter med fast personale. Det betyder, de er afhængige af hjælp fra den vikar, som er booket til vagten.
Som vikar har man den fleksibilitet, at man altid kan planlægge sine arbejdsdage, hvilket også betyder, at man ofte kan vente med at booke sig til en vagt, til man er sikker på den kan gennemføres.
Vi henstiller derfor til, at gennemførelse af vagter efterleves, så vi minimerer aflysning af planlagte vagter.
Har du brug for at afmelde dig til en planlagt vagt, skal du hurtigst muligt kontakte os på telefon 56 51 34 00.
Vi modtager ikke aflysninger på mail eller SMS.
Hvis du bliver forsinket til din vagt uden for vikarkorpsets åbningstid, skal du kontakte afdelingen direkte og give dem besked.
Du skal derudover skrive det på vagten, når du skal godkende vagten efter endt vagt.
Vikarkorpsets åbningstid:
Alle dage kl. 6.00-20.00.
Læs mere om løn ved sygdom og barns 1. sygedag, hvis du er nødt til at gå før endt vagt på grund af egen sygdom eller ved barns 1. sygedag for sygeplejersker, SSA og pædagoger under Løn og vilkår.
Skulle du blive syg til en planlagt vagt, skal du give os besked på telefon 56 51 34 00.
Du skal give besked:
- Senest kl. 06.00 ved dagvagter
- Senest kl. 12.00 ved aftenvagter og nattevagter
Har du brug for at sygemelde dig uden for vikarkorpsets åbningstid, skal du kontakte afdelingen direkte og give dem besked samt sende en mail til vikarkorpset om dit sygefravær, så det registreres korrekt i bookingsystemet.
Vi modtager ikke sygemeldinger på mail eller SMS.
Raskmelding
Raskmelding skal ske inden kl. 12.00 dagen før næste vagt. Hvis du ikke har raskmeldt dig inden for fristen, vil vi tage dig af vagten.
Syg til en vagt - uden for vikarkorpsets åbningstid
Har du brug for at sygemelde dig uden for vikarkorpsets åbningstid, skal du kontakte afdelingen direkte og give dem besked samt sende en mail til vikarkorpset om dit sygefravær, så det registreres korrekt i bookingsystemet.
Det er vigtigt, at du giver os besked, hvis vi skal indberette dit sygefravær til din bopælskommune.
Hvis du ønsker, at vi indberetter dit sygefravær til din bopælskommune mhp. sygedagpenge, skal du sende en mail til os på: vikarkorps@regionsjaelland.dk.
Ved sygdom undersøger vikarkorpset, om du har ret til dage med sygeløn (dagpengesats) fra regionen i fraværsperioden. Alternativt kan vikarkorpset efter individuel aftale indberette fraværet til bopælskommunen for eventuel direkte udbetaling af sygedagpenge.
Hvis du udebliver fra en vagt uden at give besked, vil du blive spurgt ind til årsagen herfor.
Hvis du udebliver fra en vagt uden at give besked, vil du blive spurgt ind til årsagen herfor. Anden gang vil du få en mundtlig advarsel.
Ved gentagende udeblivelser vil du som udgangspunkt blive indkaldt til samtale, hvorefter der foretages en konkret vurdering af, om tilknytningen til vikarkorpset kan fortsætte.
Kontakt
Adresse
Koncern HR
Løn og Forhandling - Vikarkorps
Alléen 15
4180 Sorø
Ring til os
For administrative spørgsmål, fx løn, fakturering mm. mandag-fredag fra kl. 9.00-15.00
Opdateret tirsdag den 14. maj 2024