Pathways2Resilience - En vej til klimasikring
Region Sjælland styrker klimatilpasningen i sundhedssektoren
Som en af kun 40 udvalgte regioner i Europa deltager Region Sjælland i EU-projektet Pathways2Resilience, der skal styrke regionernes evne til at håndtere klimaforandringer. Projektet placerer Region Sjælland i front, når det gælder klimatilpasning i Danmark, med et særligt fokus på at beskytte kritisk sundhedsinfrastruktur som hospitaler og sociale institutioner mod fremtidige klimatrusler.
Klimaforandringer kræver handling
Region Sjælland står over for store klimatiske udfordringer som oversvømmelser, kraftig nedbør og storme, der har ført til det højeste havvandsniveau i over 100 år. Disse hændelser truer sundhedsinstitutioner, som er essentielle for borgernes sikkerhed og sundhed, og derfor er der behov for en robust og langsigtet plan for klimatilpasning.
Pathways2Resilience: Fremtidens løsninger
Med en bevilling på 210.000 euro fra EU skal Region Sjællands Beredskab i samarbejde med Klimasekretariatet og fondskontoret udvikle en handlings- og investeringsplan over de næste 18 måneder. Målet er at sikre, at regionens sundhedsinstitutioner er rustet til fremtidens klimaudfordringer.
Projektet fokuserer på:
- Udvikling af en samlet strategi for at beskytte sundhedsinstitutioner mod klimaforandringer.
- Styrket samarbejde med lokale og regionale myndigheder for en koordineret indsats mod klimarelaterede risici.
- Sikring af finansiering til nødvendige tilpasningsforanstaltninger for langsigtet bæredygtighed.
- Opbygning af kapacitet og viden gennem uddannelse og erfaringsudveksling med eksperter og andre regioner.
Om Pathways2Resilience
Pathways2Resilience er finansieret af EU's Horizon Europe-program og samler 40 udvalgte regioner og lokalsamfund fra hele Europa i et ambitiøst samarbejde om at udvikle innovative, lokale løsninger. Målet er at gøre regionerne bedre forberedt på fremtidens klimaudfordringer og modstandsdygtige over for de stigende risici.
Projektet støttes af i alt 21 millioner euro.
Pathways2Resilience er en del af EU’s større indsats under Mission Adaptation, der sigter mod at fremskynde klimatilpasningen i Europa.
Klik på linket herunder og læse mere på projektets hjemmeside. Vær opmærksom på, at hjemmeside er på engelsk.
EU projekt:
Pathways2Resilience har modtaget finansiering fra Den Europæiske Unions Horizon Europe forsknings- og innovationsprogram.
Kontakt
Adresse
Region Sjælland
Grøn omstilling og klima
Alléen 15
4180 Sorø
Åbningstider
Fredag 8.00 - 15.00.
Vi har åbent alle hverdage, undtagen hverdage mellem jul og nytår. Vi holder lukket alle helligdage og weekender.
Ring til os
Skriv til os
Opdateret mandag den 25. nov. 2024