Som led i udrulningen af udvidet affaldssortering i Region Sjælland er der lagt kræfter i at sikre forankring og viden hos de medarbejdere, som står med de konkrete affaldsemner til daglig. Vores affaldssortering er nemlig aldrig bedre end de involverede medarbejdere.
Ud af de 300 uddannede er ca. 130 grønne ambassadører, og dermed en del af det ambassadørnetværk, der sammen med de grønne koordinatorer går forrest på affaldssortering og andre grønne tiltag i hele organisationen.
De resterende ca. 170 uddannede er medarbejdere på tværs af klinik, serviceafdelinger, køkkener mv. Denne bredde er vigtig, fordi de forskellige arbejdsområder håndterer forskellige typer af affald. Meget af det kender vi ikke hjemmefra husholdningerne, og der er ofte enorme mængder på især vores sygehuse.
Vi forsætter undervisningen af vores medarbejdere blandt andet gennem vores e-læringsmodul, hvor man hurtigt og nemt kan blive lidt klogere på affaldssortering og måske endda få aflivet nogle myter omkring affaldssortering.
Du kan læse mere om Region Sjællands arbejde med affaldssortering ved at følge nedenstående link.