Er din grund forurenet?
Via nedenstående kort kan du søge oplysninger om jordforureningssager i hele regionen.
Når du søger i kortet får du de samme oplysninger, som hvis du skriver eller ringer til os. Hvis du skal bruge oplysningerne officielt, kan du lave et print af søgeresultatet.
Har vi ikke har oplysninger om grunden, betyder det ikke nødvendigvis, at der ikke er jordforurening på grunden men, at regionen ikke har kendskab til den.
Hvis du ønsker at få vist kortet i en større version, eller du ønsker at se matrikelkort eller satellitfoto, så tryk på nedenstående link:
Zoom ind på en given ejendom i kortet eller brug søgefeltet. I søgefeltet er det nemmest at søge på adressen (udelad komma imellem husnr. og postnr. eksempel ”Testvej 99 1234 Testby”), men kombinationen af matrikel nr. og ejerlav kan også anvendes.
Når ejendommen bliver vist i kortet, markér da matriklen med ét klik, så den bliver blå. Derefter klikkes der på knappen "Vis valgte matrikler" (nederst til højre).
Til sidst trykkes der på "Hent" under ”Hent attest”. Jordforureningsattesten hentes nu i pdf format
Vejledning til forståelse af jordforureningsattest
I attesten vil der under "Matriklens status" stå én af nedenstående svarmuligheder:
- Uafklaret
Region Sjælland har oplysninger om matriklen, som endnu ikke er vurderet. - Kortlagt som forurenet
(Vidensniveau 2 - V2 kortlagt). Region Sjælland har undersøgt matriklen og konstateret, at den er forurenet. Er der bolig på matriklen, kan den endvidere være nuanceret på F0, F1 eller F2 - se forklaring på jordforureningsattesten, hvis matriklen er nuanceret.* - Kortlagt som muligt forurenet
(Vidensniveau 1 - V1 kortlagt). Region Sjælland har mistanke om, at matriklen kan være forurenet.* - Vurderet til ikke at være forurenet - Udgået efter kortlægning
Matriklen har tidligere været V1- og/eller V2-kortlagt, men mistanken om forurening er enten afkræftet eller forureningen er fjernet. - Vurderet til ikke at være forurenet - Udgået inden kortlægning
Region Sjælland har vurderet, at der ikke er grundlag for at kortlægge matriklen på vidensniveau 1 (V1) og/eller vidensniveau 2 (V2). - Ingen oplysninger om jordforurening
Matriklen er ikke opført i Region Sjællands register over forurenede ejendomme. - Under sagsbehandling
Sagen er under sagsbehandling, kontakt Region Sjælland.
* Vær opmærksom på, at en del af matriklen også kan være uafklaret, hvis Region Sjælland har yderligere oplysninger, som endnu ikke er vurderet.
Hvis kortet ikke virker
Hvis kortet ikke virker, kan det skyldes:
- at du benytter en gammel browser. Hvis du anvender Microsoft Internet Explorer skal det være version 10 eller nyere. Kortet kan også ses i Microsoft Edge samt nyere versioner af Google Chrome, Firefox, Safari m.fl.
- at Statens Kortforsyning midlertidig er ude af drift.
Kontakt
Adresse
Region Sjælland
Regional Udvikling
Alléen 15
4180 Sorø
Åbningstider
Fredag 8.00 - 15.00.
Vi har åbent alle hverdage, undtagen hverdage mellem jul og nytår. Vi holder lukket alle helligdage og weekender.
Ring til os
Skriv til os
Opdateret torsdag den 22. jun. 2023