Spørgsmål og svar (FAQ)

Moderne samfund er helt afhængige af råstoffer til byggeri, infrastruktur og fremstilling af forbrugsgoder. I Region Sjælland indvindes hovedsageligt sand, grus og sten samt kalk og ler.

Der bruges råstoffer overalt i hverdagen. Sand, grus og sten anvender vi i store mængder til vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer, dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt.

Ler anvender vi i fremstillingen af mur- og teglsten samt til klinker, keramik og potter. Kalk og kridt anvendes i farve-, papir-, maling- og medicinalindustrien samt til fremstilling af jordbrugskalk, cement og mørtel. Herudover anvendes sand, grus, sten, ler, kalk til en lang række andre formål.

Se mere om hvad råstoffer anvendes til på billedet herunder.

Klik på dette link for at se billedet i stor størrelse

Sand, grus, sten: Kornstørrelse og bjergart er med til at bestemme kvaliteten og dermed hvad råstofferne kan anvendes til. Da kvaliteten af sand, grus og sten ofte er meget forskellig fra graveområde til graveområde, kan der være store forskelle på, hvilke råstofkvaliteter det er muligt at producere i den enkelte grav. Der er en ujævn fordeling af kvaliteterne i regionen, hvilket medfører transport over kortere eller længere afstande til andre dele af regionen eller hovedstadsområdet. Helt overordnet kan det siges, at der kræves kvalitetsmaterialer til produktion af stabilgrus, beton og asfalt.

Ler: Kvalitetsmateriale er normalt fed, stenfri ler uden kalkindhold. Forekomsten af denne type ler er begrænset, da den normalt kun findes inden for de øverste 1-1½ meter og anvendes til rødbrændt tegl. Ler med et kalkindhold forekommer mere rigeligt og anvendes til gulbrændt tegl.

Kridt/kalk: Kalkens hvidhed er afgørende for dets anvendelse i papirindustrien og f.eks. er en blød konsistens bestemmende for kridtets egnethed som jordbrugskalk.

En stor del af det tegl og beton, der indgår i bygninger der rives ned, genbruges. Det samme er tilfældet med asfaltmaterialer, fejesand, jernbaneskærver m.m. I Danmark genanvendes op imod 96 % af alt affald fra bygge- og anlægssektoren, men alligevel erstatter det kun ca. 11% af råstofforbruget. Der er imidlertid et stigende forbehold for genbrug af beton på grund af risikoen for, at betonen kan være forurenet med miljøfarlige stoffer, for eksempel PCB.

Undersøgelser peger endvidere på muligheden for, at en systematisk nyttiggørelse af fyldsand og lignende oprensningsmaterialer fra havne kunne anvendes til kystsikring og derved reducere brugen af primære råstoffer. Overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter kan også erstatte primære råstoffer som sand og grus. Størstedelen af overskudsjorden deponeres i dag i støjvolde eller råstofgrave og bliver dermed ikke genanvendt, men omplaceret.

For at øge graden af genbrug og genanvendelse er der behov for en større indsats på nationalt plan, dels gennem lovgivning og myndighedernes indsats og dels gennem en indsats fra entreprenører, rådgivere og bygherrer.

Formålet med råstofplanen er at sikre mulighed for udnyttelse af råstoffer, samtidig med at der tages hensyn til naboer, natur- og miljøbeskyttelse, byudvikling og infrastrukturanlæg m.m.

Råstofplanen fastlægger således de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen på land, og fastlægger omfanget af graveområder og interesseområder. Råstofplanen fastlægger rammerne for de gravetilladelser, der meddeles af regionen.

Råstofplanen gælder for en periode på mindst 12 år, jf. råstoflovens § 5 a, stk. 1. Det betyder at råstofplanens graveområder skal indeholde råstoffer til minimum 12 år.

Regionen skal dog hvert 4. år vurdere, om der er behov for en revision og eventuelt udarbejde en ny råstofplan. Der kan løbende udarbejdes tillæg til råstofplanen, hvis der er et behov for det.

Hvis det skønnes nødvendigt, kan regionen vælge at udlægge graveområder med råstoffer til mere end 12 års indvinding. Det kan f.eks. være behov for at imødegå det forhold, at ikke alle lodsejere i et graveområde ønsker indvinding, og at det viser sig, at der ikke vil kunne gives tilladelse til indvinding i hele graveområdet på grund af eksempelvis naturmæssige og landskabelige interesser.

Endvidere viser det sig i visse tilfælde, at råstofferne i graveområderne ikke har den forventede kvalitet og derfor ikke kan anvendes. Derfor vil der i realiteten være indvinding til færre antal år end beregnet i udlagte graveområder.

Det er altid lodsejer som afgør, om der skal skal søges om tilladelse til at indvinde råstoffer på en ejendom. Regionen udpeger graveområder i råstofplanen, men har ikke indflydelse på, om der søges om tilladelse til indvinding af råstoffer.

Regionen er råstofmyndighed og skal udarbejde råstofplanen, herunder fastlægge grave- og interesseområder samt overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Det er også regionen, der skal kortlægge nye råstofforekomster.

Regionen har også ansvaret for at behandle ansøgninger om råstoftilladelse og føre tilsyn med råstofindvindingen. Regionens behandling sker med udgangspunkt i rammerne i råstofplanen.

Råstofindvinding har altid en større eller mindre effekt på miljøet. En miljøvurdering af råstofplanen, i form af en miljørapport, skal vurdere råstofplanens sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.

Som en del af miljørapporten indgår miljøvurderingerne af de enkelte nye grave- og interesseområder.

Ved miljøvurdering af det enkelte forslag til nyt graveområde, foretages indledningsvis en screening for en lang række forskellige miljøparametre. I denne proces vurderes om den enkelte miljøparameter umiddelbart skønnes at kunne blive påvirket af råstofindvinding på det foreslåede areal. F.eks. vurderes indvirkningen på mennesker (naboer), natur, landskab, kultur, grundvand, vandløb og så videre. De miljøparametre der på denne måde bliver udpeget, beskrives og vurderes herefter nærmere. På den baggrund vurderes det om hele eller dele af graveområdet kan udlægges og om der eksempelvis skal ske en arealmæssig justering. Det kan også ske, at et graveområde slet ikke kan udlægges, eller kun kan udlægges under særlige forudsætninger. 

Et graveområde er et råstofholdigt område, hvor regionen ved udlægning af graveområdet i råstofplanen har foretaget en overordnet afvejning i forhold til alle øvrige interesser. I et graveområde går hensynet til råstoffer derfor som udgangspunkt forud for andre interesser. Graveområder skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, der kan forhindre eller besværliggøre en senere råstofindvinding. Som altovervejende hovedregel skal råstofindvinding foregå inden for de udpegede graveområder.

Når en ansøgning om gravetilladelse modtages, foretager regionen en konkret vurdering af de faktuelle forhold, herunder en afvejning i forhold til eksempelvis naboer, støv- og støjforhold, fortidsminder, natur, landskaber, trafikforhold m.v. På den baggrund opstilles der vilkår for indvindingen. Der kan dog være forhold der bevirker, at der ikke kan meddeles indvindingstilladelse inden for dele af et graveområde.

Indvindingen af råstoffer i et graveområde er afhængig af, at lodsejer selv er interesseret i, at der indvindes råstoffer.

De lokale graveområder er arealmæssigt af et mindre omfang og skal så vidt muligt understøtte den lokale forsyning samt minimere transporten med råstoffer. Råstofplanlægningen regulerer ikke konkret, hvor de indvundne råstoffer anvendes, så i praksis kan et lokalt graveområde godt medvirke til forsyningen uden for lokalområdet.

Roskilde, Sorø og Kalundborg Regionale Graveområder er arealmæssigt meget store graveområder med råstoffer af høj kvalitet, som er efterspurgt til blandt andet byggeri af veje og jernbaner. Ca. 85% af råstofindvindingen i regionen foregår i de tre regionale graveområder. De regionale graveområder skal også medvirke til at forsyne Region Hovedstaden med råstoffer, da der ikke findes råstoffer af rette kvalitet og mængde i Region Hovedstaden i forhold til efterspørgslen.

Interesseområder fastlægger arealer i råstofplanen, hvor der ud fra en foreløbig vurdering forventes at kunne være råstoffer. Denne vurdering bygger på eksisterende data af meget forskellig art og kvalitet. Sandsynligheden for at finde råstoffer varierer derfor betydeligt fra interesseområde til interesseområde, ligesom afgrænsningen af eventuelle råstofforekomsters udbredelse er behæftet med usikkerhed. Derfor skal der normalt foretages en detaljeret råstofkortlægning for at dokumentere og afgrænse en eventuel interessant råstofforekomst.

Inden for interesseområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andet, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen høres. Vigtige råstofressourcer bevares dermed tilgængelige for fremtidig udnyttelse.

Der foretages en afvejning i forhold til øvrige interesser ved udlægning af interesseområder. Regionen har eksempelvis ikke udlagt interesseområder der omfatter byområder, landsbyer, Natura 2000-områder og statsskove. En yderligere afvejning foretages i forbindelse med eventuelle planer om at udlægge området til et graveområde. 

Med rækkefølgeplanlægning søges indvindingen koncentreret på færrest mulige åbne grave. Herved kan der opnås en hurtigere færdiggravning og efterbehandling, så færrest muligt oplever langvarige gener af indvindingen. Det giver også større vished for hvornår, der skal graves og hvor. Det kan også være hensigtsmæssigt af hensyn til kommunal planlægning af eksempelvis byudvikling.

Rækkefølgeplanlægning kan overordnet ske ved at begrænse antallet af nye graveområder i en råstofplan. Dermed vil indvindingen i eksisterende graveområder hurtigere kunne afsluttes. Gennem råstofplanens retningslinjer er det endvidere muligt at lave regler om, at et graveområde skal søges færdiggravet før der åbnes op for gravning i et nyt, nærliggende graveområde. Det kan også være en retningslinje om, at indvindingen af graveområde skal ske i fastlagte etaper og hvor indvindingen af næste etape ikke kan ske før en fastlagt procentdel, f.eks. 75 %, er efterbehandlet.

Der indvindes råstoffer på havet i form af sand og grus. Det er staten som er myndighed for indvinding af råstoffer på havet, herunder kortlægning af råstoffer samt tilladelser.

Fordelingen af råstofindvindingen mellem land og hav styres af markedskræfterne samt af, at der også på havet er en række natur- og miljømæssige forhold at tage hensyn til.

Råstofferne i undergrunden er ikke jævnt fordelt i regionen. Det er de geologiske forhold, der er afgørende for, om der findes en råstofforekomst af erhvervsmæssig interesse. Graveområder må placeres hvor der findes en råstofforekomst, og det er ikke ligeligt fordelt på kommunerne.

Kommunerne er efter loven bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. Det vil sige, at kommuneplanerne ikke må være i strid med råstofplanen. Omvendt vil regionen ved udlægning af nye graveområder så vidt muligt tage hensyn til eksisterende kommuneplaner.

Råstofplanen får betydning for den enkelte borger, hvis man er nabo til eller lodsejer i et graveområde, da arealet først og fremmest er reserveret til råstofindvinding. Nærheden til et graveområde kan således medføre gener i form af støj, støv, øget trafik og lignende samt påvirke huspriserne negativt i området.

Grave- og interesseområder kan ikke udlægges til andre formål, der forhindrer eller vanskeliggør senere råstofindvinding. Ud fra en konkret anmodning, har regionen dog mulighed for at frigive grave- og interesseområder til andre formål end råstofindvinding.

Det er den enkelte lodsejer i et graveområde, der bestemmer om der skal indvindes råstoffer.

Råstofplanen er som udgangspunkt en erstatningsfri regulering. Lovgivningen giver ikke mulighed for, at der kan udbetales erstatning for gener eller økonomiske tab ved nærhed til et graveområde. 

De enkelte grave- og interesseområder kan ses på 

raastofplan.regionsjaelland.dk

Her er der også en beskrivelse af de enkelte graveområder, omfattende oplysninger om blandt andet arealstørrelse, forekomsttype (sand/grus, ler eller kalk), ressourcemængde og råstofgeologi.

Råstofindvinding såvel over som under grundvandsspejlet vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring grusgraven.

I forbindelse med selve indvindingen kan der være risiko for eksempelvis olie- og brændstofspild fra maskiner og brændstofoplag. I en indvindingstilladelse stiller regionen vilkår om, at der løbende føres tilsyn med maskiner for eventuel oliespild, samt hvor og hvordan brændstof skal opbevares, så det er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.

Mens råstofindvindingen i sig selv ikke anses som en risiko for grundvandskvaliteten, kan der være risiko forbundet med arealanvendelsen, når råstofindvindingen er afsluttet. Særligt hvis der i forbindelse med råstofindvinding fjernes beskyttende lerlag, vil der være tale om en større sårbarhed og dermed større risiko for forurening af grundvandet. Det kan derfor være relevant, at regionen i råstoftilladelser stiller vilkår om, at der ikke må anvendes gødning eller pesticider på de efterbehandlede arealer.

Du kan læse mere i Danske Regioners publikation:

Du kan roligt drikke vandet - vi har tænkt os om!

Femern A/S opererer med, at råstofbehovet til projektet er på ca. 7 mio. m³, der langt overvejende forventes indvundet på havet.

Udover råstoffer til etableringen af selve sænketunnelen under Femern Bælt, skal de danske landanlæg forbedres forud for åbningen af Femern forbindelsen.

Det omfatter blandt andet udbygning af motorvejsnettet, etablering af dobbeltsporet jernbane, ny Storstrømsbro m.m. En stor del af råstofferne til disse projekter forventes at komme fra råstofgrave i regionen, omfattende i størrelsesorden 1-1½ mio. m³.

Regionen giver indvindingstilladelser. En indvindingstilladelse gives på en række vilkår, hvor der tages hensyn til en lang række interesser, som kan findes inden for og i nærheden af graveområdet.

Der kan søges om tilladelse til at indvinde råstoffer inden for de graveområder, der fremgår af råstofplanen. Kun i særlige tilfælde giver regionen tilladelse til indvinding uden for graveområde.

Hvis det ansøgte areal ligger uden for et udlagt graveområde i råstofplanen, giver regionen som udgangspunkt afslag på indvindingstilladelse.

Tilladelse uden for graveområder gives kun undtagelsesvis, for eksempel hvis der er tale om et sjældent råstof eller kortvarig indvinding i forbindelse med et konkret vej- eller anlægsprojekt. Samtidig må en tilladelse heller ikke være i strid med andre væsentlige interesser, eksempelvis i forhold til natur, landskab og miljø.

Hvis det ansøgte areal ligger inden for et graveområde, meddeles normalt en tilladelse, men der vil være tilfælde hvor den nærmere afvejning mellem en råstofindvinding og de øvrige interesser medfører, at en tilladelse ikke kan meddeles.

Det kan for eksempel skyldes, at det viser sig, at en råstofindvinding vil påvirke et nærliggende naturområde, vandløb, grundvand eller vandindvinding med mere.

En ansøgning om tilladelse til råstofindvinding gælder samtidig som ansøgning om tilladelse efter andre love, der er nødvendige for selve råstofindvindingen. Ansøgning om råstofindvinding sendes til regionen, som herefter forelægger ansøgningen for de andre myndigheder (samordningspligten).

Når regionen behandler en ansøgning om at indvinde råstoffer, vil regionen derfor samarbejde med de relevante myndigheder – typisk den relevante kommune. Regionen vil eksempelvis samarbejde med kommunen om tilladelse efter vandforsyningsloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, hvor kommunen er myndighed. Regionen skal i visse tilfælde også samarbejde med statslige myndigheder om andre nødvendige tilladelser, for eksempel Slots- og Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og Vejdirektoratet.

Regionen sørger for, at der sker den fornødne partshøring af blandt andet lodsejere og naboer til råstofindvindingen.

Tilladelse til udkørsel fra en råstofgrav til en kommune- eller statsvej meddeles efter vejloven af henholdsvis kommunen og Vejdirektoratet.

Regionen har ikke myndighed til at regulere lastbiltrafikken på offentlig vej af hensyn til færdselssikkerheden eller på grund af miljømæssige gener. Derimod kan vejmyndigheden – typisk kommunen – gennemføre trafikregulering efter anden lovgivning, herunder sammen med politiet for eksempel forbyde lastbiltrafik gennem mindre bysamfund.

Normalt arbejder kommune og region sammen om at løse eventuelle trafikale udfordringer, så naboer påvirkes mindst muligt af råstoftransporten.

Regionen forsøger så vidt muligt at udlægge graveområder, hvor naboer og miljø påvirkes mindst muligt.

Derudover vil regionen i forbindelse med tilladelse til råstofindvinding altid stille en række specifikke vilkår for driftstider, støj, støv, graveafstand til skel, bygninger og veje med mere, der reducerer påvirkningen af borgerne og miljøet mest mulig.

I forbindelse med tilladelser til indvinding af råstoffer fastsættes vilkår for støj. Regionens vilkår tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om støjgrænser, vejledning nr. 5 / 1984 "Ekstern støj fra virksomheder".

Det maksimalt tilladte støjniveau afhænger af, om råstofgraven ligger op til et industri-, by- eller sommerhusområde. I særlige tilfælde kan råstofaktiviteten forårsage lavfrekvent støj og infralyd. Her stilles der også vilkår om den maksimale støjpåvirkning. Gennem vilkår for råstofgravens driftstider er de støjende aktiviteter endvidere normalt begrænset til dagtimerne på hverdage samt lørdag formiddage.

I råstoftilladelserne kan regionen foruden vilkår om maksimal støjpåvirkning, også stille vilkår om støjdæmpende foranstaltninger, hvis de fastsatte støjgrænser ellers ville være svære at overholde. Det kan for eksempel være indkapsling af maskindele, oplæg af støjvolde eller placering af støjende aktiviteter i bestemte dele af grusgraven.

I situationer, hvor det er uklart om en virksomhed overholder sine maksimale støjgrænser, kan regionen anmode om at få foretaget støjmålinger, som dokumentation for overholdelse.

Som udgangspunkt søges om tilladelse for 10 år, medmindre det er en mindre forekomst. Hvis der ikke er gravet færdigt efter 10 år, er det muligt at ansøge om en ny tilladelse.

Graveperioden for den enkelte grav afhænger af mange faktorer, såsom den generelle bygge- og anlægsaktivitet i samfundet, råstofkvaliteten, tilstedeværelse eller fravær af større anlægsarbejder i nærheden af den aktuelle grav med mere.

I forbindelse med tilladelse til råstofindvinding godkender regionen samtidig en plan for efterbehandlingen, der tager udgangspunkt i lodsejers ønsker. Regionen indhenter også en udtalelse om efterbehandlingsplanen hos kommunen.

Regionen ønsker at tage størst muligt hensyn til eventuelle planer for den efterfølgende arealanvendelse samtidig med at råstofferne udnyttes bedst muligt. Derfor ønsker regionen tidligt at inddrage lodsejer, indvinder, kommune og eventuel borgergruppe i dialog om arealernes efterbehandling.

Når efterbehandlingen er afsluttet, og arealet ikke længere indgår som graveområde i råstofplanen, er det kommunen der har den planmæssige kompetence for arealets anvendelse.

Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt. Regionen kan dog i helt særlige tilfælde give en dispensationen til deponering af jord udefra.

Ved alle ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding foretager regionen efter miljøvurderingsloven en vurdering af, om den konkrete ansøgning vil kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet (støj, støv, transport, natur, landskab med mere) – det kaldes en screeningsafgørelse (VVM-screening).

I vurderingen indgår ikke kun påvirkningen af det ansøgte projekt, men også den samlede påvirkning fra andre omkringliggende projekter, den såkaldte kumulative effekt. Hvis det i screeningen vurderes, at den ansøgte tilladelse vil kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, skal ansøger udarbejde en såkaldt miljøkonsekvensrapport (VVM-redegørelse). Er dette ikke tilfældet vil regionen gå direkte til behandling af ansøgningen om indvindingstilladelse.

En miljøkonsekvensrapport er en detaljeret gennemgang og beskrivelse af de mulige miljøpåvirkninger fra råstofgravningen. Der er altid pligt til at lave en miljøkonsekvensrapport, når ansøgninger omfatter arealer større end 25 ha. Der er også VVM-pligt når den samlede indvindingsperiode er på mere end 10 år, medmindre arealet ligger inden for et udlagt graveområde i råstofplanen. På baggrund af miljøkonsekvensrapporten afklares det, om der kan gives tilladelse til råstofindvinding og eventuelt, hvilke specifikke vilkår for indvindingen, der er behov for.

Regionen indleder miljøvurderingen (miljøkonsekvensrapporten) med en idéfase. I denne fase offentliggøres det ønskede graveprojekt, med en opfordring til borgerne om at komme med idéer og forslag til emner i miljøkonsekvensrapporten. I idéfasen vil der, afhængigt af projektets karakter, eventuelt blive afholdt borgermøde. Tidsfristen for at indsende forslag vil oftest være sat til 4 uger.

På grundlag af de indkomne forslag og idéer udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Den indeholder en oversigt og vurdering af den pågældende indvindings forventede miljømæssige konsekvenser og forslag til afværgeforanstaltninger.

Hvis miljøkonsekvensrapporten ikke taler afgørende imod en indvinding, udarbejdes samtidig et udkast til indvindingstilladelse. Både miljøkonsekvensrapport og indvindingstilladelse sendes herefter i 8 ugers offentlig høring og i partshøring hos relevante lodsejere og naboer.

Herefter skal de indkomne forslag og indsigelser behandles, hvilket kan medføre ændringer i tilladelsen. Regionens endelige afgørelser, herunder også den indledende screeningsafgørelse, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet indenfor 4 uger. Normalt er blandt andre lodsejere og naboer klageberettiget.

Ifølge forvaltningsloven er borgere med en væsentlig, individuel og retlig interesse part i sagen, og skal derfor partshøres. Partshøringen skal sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere de oplysninger, der udgør regionens beslutningsgrundlag, inden regionen træffer afgørelse.

Ved såvel arbejdet med forslag til nye graveområder i råstofplanen og behandling af ansøgninger om indvindingstilladelser, foretager regionen i udgangspunktet altid partshøring af lodsejere og naboer i og omkring det aktuelle areal. Ved en partshøring fremsendes relevante oplysninger til naboer, lodsejere og andre relevante parter og typisk med 2-3 ugers svarfrist.

Regionsrådet kan foretage ekspropriationen efter råstoflovens § 27, der – så vidt det er regionen bekendt – endnu ikke har været bragt i anvendelse i Danmark.

En ekspropriation kan foretages af privat ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning til fremme af råstoflovens formål, der er nævnt i § 1. Lovens formål er blandt andet at sikre, at udnyttelsen af råstofferne sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn. Desuden skal indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, samt at sikre en råstofforsyning på længere sigt.

En grundlæggende betingelse for ekspropriation er, at den skal være "af væsentlig betydning" for at realisere planlægningen.

Regionen fører tilsyn med at vilkår stillet i en tilladelse til indvinding overholdes. Tilsyn planlægges normalt gennemført med 1-2 års mellemrum, men regionen kommer også på akutte tilsyn efter behov. 

Læs mere her

I regionens tilladelser til råstofindvinding er der altid vilkår om, at råstofgraven ikke må give anledning til væsentlige ulemper i form af støv.

Derfor skal indvinder altid træffe foranstaltninger til at mindske støvdannelse fra interne transportveje, materialebunker og produktionsanlæg. Det sker normalt med udspredning af vand.