Råstoftilladelser

Regionen giver råstoftilladelser til indvinding af råstoffer. En råstoftilladelse gives på en række vilkår, hvor der tages hensyn til en lang række interesser, som kan findes inden for og i nærheden af graveområdet.

Der kan søges om tilladelse til at indvinde råstoffer inden for de graveområder, der fremgår af råstofplanen. Kun i særlige tilfælde giver regionen tilladelse til indvinding uden for graveområde.

Hvis det ansøgte areal ligger uden for et udlagt graveområde i råstofplanen, giver regionen som udgangspunkt afslag på råstoftilladelse til indvinding af råstoffer.

Der gives kun undtagelsesvis råstoftilladelse uden for råstofplanens graveområder, for eksempel hvis der er tale om et sjældent råstof eller en kortvarig indvinding i forbindelse med et konkret vej- eller anlægsprojekt. Samtidig skal en tilladelse afvejes mod andre væsentlige interesser, eksempelvis i forhold til natur, landskab og miljø.

Hvis det ansøgte areal ligger inden for et graveområde i råstofplanen, meddeles normalt en tilladelse, men der vil være tilfælde hvor den nærmere afvejning mellem en råstofindvinding og de øvrige interesser medfører, at en tilladelse ikke kan meddeles.

Det kan for eksempel skyldes, at det viser sig, at en råstofindvinding vil påvirke et nærliggende naturområde, vandløb, grundvand eller vandindvinding uacceptabelt.

En ansøgning om tilladelse til råstofindvinding gælder samtidig som ansøgning om tilladelse efter andre love, der er nødvendige for selve råstofindvindingen. Ansøgning om råstofindvinding sendes til regionen, som herefter forelægger ansøgningen for de andre myndigheder (samordningspligten).

Når regionen behandler en ansøgning om at indvinde råstoffer, vil regionen derfor samarbejde med de relevante myndigheder – typisk den relevante kommune. Regionen vil eksempelvis samarbejde med kommunen om tilladelse efter vandforsyningsloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, hvor kommunen er myndighed. Regionen skal i visse tilfælde også samarbejde med statslige myndigheder om andre nødvendige tilladelser, for eksempel Slots- og Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og Vejdirektoratet.

Regionen sørger for, at der sker den fornødne partshøring af blandt andet lodsejere og naboer til råstofindvindingen.

Tilladelse til udkørsel fra en råstofgrav til en kommune- eller statsvej meddeles efter vejloven af henholdsvis kommunen og Vejdirektoratet.

Regionen har ikke myndighed til at regulere lastbiltrafikken på offentlig vej af hensyn til færdselssikkerhed eller miljø. Derimod kan vejmyndigheden – typisk kommunen – gennemføre trafikregulering efter anden lovgivning, herunder sammen med politiet for eksempel forbyde lastbiltrafik gennem mindre bysamfund.

Normalt arbejder kommune og region sammen om at løse eventuelle trafikale udfordringer, så naboer påvirkes mindst muligt af råstoftransporten.

Regionen forsøger så vidt muligt at udlægge graveområder, hvor naboer og miljø påvirkes mindst muligt.

Derudover vil regionen i forbindelse med tilladelse til råstofindvinding altid stille en række specifikke vilkår for driftstider, støj, støv, graveafstand til skel, bygninger og veje med mere, der reducerer påvirkningen af borgerne og miljøet mest mulig.

I forbindelse med tilladelse til indvinding af råstoffer fastsættes vilkår for støj. Regionens vilkår tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om støjgrænser, vejledning nr. 5 / 1984 "Ekstern støj fra virksomheder".

Det maksimalt tilladte støjniveau afhænger af, om råstofgraven ligger op til et industri-, by- eller sommerhusområde. I særlige tilfælde kan råstofaktiviteten forårsage lavfrekvent støj og infralyd. Her stilles der også vilkår om den maksimale støjpåvirkning. Gennem vilkår for råstofgravens driftstider er de støjende aktiviteter endvidere normalt begrænset til dagtimerne på hverdage samt lørdag formiddag.

I råstoftilladelserne kan regionen foruden vilkår om maksimal støjpåvirkning, også stille vilkår om støjdæmpende foranstaltninger, hvis de fastsatte støjgrænser ellers vil være svære at overholde. Det kan for eksempel være indkapsling af maskindele, støjvolde eller placering af støjende aktiviteter i bestemte dele af grusgraven.

I situationer, hvor det er uklart om en virksomhed overholder sine maksimale støjgrænser, kan regionen anmode om at få foretaget støjmålinger som dokumentation for overholdelse af støjgrænser.

Som udgangspunkt gives en 10-årig råstoftilladelse medmindre det er en mindre forekomst. Hvis der ikke er gravet færdigt efter de 10 år, er det muligt at ansøge om en ny tilladelse.

Graveperioden for den enkelte råstofgrav afhænger af mange faktorer, såsom den generelle bygge- og anlægsaktivitet i samfundet, råstofkvaliteten, større anlægsarbejder i nærheden af den aktuelle grav med mere.

I forbindelse med tilladelse til råstofindvinding godkender regionen samtidig en plan for efterbehandlingen, der tager udgangspunkt i lodsejers ønsker. Regionen indhenter også en udtalelse om efterbehandlingsplanen hos kommunen.

Regionen ønsker at tage størst muligt hensyn til eventuelle planer for den efterfølgende arealanvendelse samtidig med at råstofferne udnyttes bedst muligt. Derfor ønsker regionen tidligt at inddrage lodsejer, indvinder, kommune og eventuel borgergruppe i dialog om arealernes efterbehandling.

Når efterbehandlingen er afsluttet, og arealet ikke længere indgår som graveområde i råstofplanen, er det kommunen der har den planmæssige kompetence for arealets anvendelse. Regionen kan dog eventuelt tinglyse varige vilkår for sprøjtning og gødskning i området. 

Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt efter jordforureningslovens § 52. Regionen kan dog i helt særlige tilfælde give en dispensationen til depoenring af jord udefra.

Ved ansøgning om tilladelse til råstofindvinding foretager regionen efter miljøvurderingsloven en vurdering af, om det ansøgte vil kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet (støj, støv, transport, natur, landskab med mere) – det kaldes en screeningsafgørelse (VVM-screening).

I vurderingen indgår ikke kun påvirkningen af det ansøgte projekt, men også den samlede påvirkning fra andre omkringliggende projekter, den såkaldte kumulative effekt. Hvis det i screeningen vurderes, at det ansøgte vil kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, skal ansøger udarbejde en såkaldt miljøkonsekvensrapport (VVM-redegørelse) forud for en råstoftilladelse. Hvis det i screeningen vurderes, at det ansøgte ikke vil kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, kan regionen gå direkte til behandling af ansøgningen om råstoftilladelse.

En miljøkonsekvensrapport er en gennemgang og beskrivelse af de mulige miljøpåvirkninger fra råstofindvindingen. Der er altid pligt til at lave en miljøkonsekvensrapport, når ansøgningen omfatter arealer større end 25 ha. Der er også miljøvurderingspligt når den samlede indvindingsperiode er på mere end 10 år, uden for et udlagt graveområde i råstofplanen. På baggrund af miljøkonsekvensrapporten afklares det, om der kan gives tilladelse til råstofindvinding, og i givet fald på hvilke vilkår.

Regionen indleder miljøvurderingen (miljøkonsekvensrapporten) med en idéfase. I denne fase offentliggøres det ønskede graveprojekt, med en opfordring til borgerne om at komme med idéer og forslag til emner i miljøkonsekvensrapporten. I idéfasen vil der, afhængigt af projektets karakter, eventuelt blive afholdt borgermøde. Tidsfristen for at indsende forslag vil oftest være sat til 4 uger.

På grundlag af de indkomne forslag og idéer udarbejder ansøger en miljøkonsekvensrapport. Den indeholder en vurdering af indvindingens forventede miljømæssige konsekvenser og forslag til eventuelle afværgeforanstaltninger af hensyn til miljøet.

Hvis miljøkonsekvensrapporten ikke taler afgørende imod en indvinding, udarbejdes samtidig et udkast til råstoftilladelse. Både miljøkonsekvensrapport og udkast til råstoftilladelse sendes herefter i 8 ugers offentlig høring og i partshøring hos relevante lodsejere og naboer.

Herefter skal de indkomne forslag og indsigelser behandles, hvilket kan medføre ændringer i råstoftilladelsen. Regionens endelige afgørelser, herunder også den selvstændige, indledende screeningsafgørelse, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet indenfor 4 uger. Normalt er blandt andre lodsejere og naboer klageberettiget.

Borgere med en væsentlig, individuel og retlig interesse er efter forvaltningsloven part i sagen, og skal derfor partshøres. Partshøringen skal sikre, at parten får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere de oplysninger, der udgør regionens beslutningsgrundlag, inden regionen træffer afgørelse.

Regionen foretager som udgangspunktet altid partshøring af relevante lodsejere og naboer ved forslag til nye graveområder i råstofplanen og ved behandling af ansøgninger om råstoftilladelse. Ved en partshøring fremsendes de relevante oplysninger til lodsejere, naboer og andre relevante parter, typisk med 2-3 ugers svarfrist.

Regionsrådet kan foretage ekspropriationen efter råstoflovens § 27, der dog – så vidt det er regionen bekendt – endnu ikke har været bragt i anvendelse i Danmark.

Ekspropriation af privat ejendom kan foretages, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at realisere en planlægning til fremme af de formål, der er nævnt i råstoflovens § 1. Lovens formål er blandt andet at sikre, at udnyttelsen af råstofferne sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn efter råstoflovens § 3. 

Regionen fører tilsyn med at vilkår stillet i en tilladelse til indvinding overholdes. Tilsyn planlægges normalt gennemført med 1-2 års mellemrum, men regionen kommer også på akutte tilsyn efter behov. 

Læs mere her

I en tilladelse til råstofindvinding er der altid vilkår om, at indvindingen ikke må give anledning til væsentlige ulemper i form af støv.

Derfor skal indvinder altid træffe foranstaltninger til at mindske støvdannelse fra interne transportveje, materialebunker og produktionsanlæg. Det sker normalt med udspredning af vand.