Samarbejde med psykiatrien betyder mindre tvang på sygehuset

Ildsjæle

Som en del af sundhedsreformen skal psykiatri og somatik lægges sammen. Samarbejde mellem personale fra et somatisk sygehus og personale fra Psykiatrien er blevet testet godt og grundigt mellem Psykiatrien Syd og Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F.

- De bruger tid på at dygtiggøre sig i kommunikation, alliancer, recovery. Det er ikke ord, vi bruger i somatikken. Vi kan til gengæld gøre noget ved lungeødem og kritisk syge patienter. Det er to vidt forskellige verdener, der mødes. Der er meget læring begge veje, siger Helle Lerche Ipsen, der er klinisk udviklingssygeplejerske på Akutafdelingen i Nykøbing F.

Hun er en af de ildsjæle, der har været med til at opbygge et samarbejde med psykiatriens udekørende interventionssygeplejersker (IVT) fra Psykiatrien Syd i Vordingborg.

Formålet er at forebygge anvendelsen af tvang og give patienterne bedre pleje og behandling under indlæggelsen.

- Jeg oplever, at Psykiatrien og somatikken er tilfredse med samarbejdet. Erfaringerne for hvad der virker godt, og hvad man skal være særlig opmærksom på, kan vi bruge i det videre arbejdet med at integrere psykiatrien og somatikken, siger Kresten Dørup, der er psykiatridirktør i Region Sjælland.

Rammerne for sammenlægningen af psykiatrien og somatikken lægges fast af regeringen efter drøftelser med Danske Regioner. De konkrete løsninger i Region Sjælland bliver fastlagt af Regionsrådet.

-Hele processen handler om at skabe nogle nye og bedre rammer for at lave integrerede tilbud, hvor psykiatri og somatik arbejder sammen, til gavn borgerne i Region Sjælland, siger Mads Ellegaard, der er formand for reformsporet for sammenlægning af psykiatri og somatik.

Mulighed for at ringe til en ven

I hverdagen kan personalet på sygehuset ringe til Psykiatrien, når situationer er ved at eskalere. Det kan være, når patienter nægter behandling, er udadreagerende, selvskadende eller skaber utryghed for sig selv eller andre. Her kan IVT-sygeplejerskerne komme og hjælpe med at få ro på.

- Når patienter med psykiske sygdomme eller misbrugsproblemer kommer i en somatisk akutafdeling, har man sjældent tid til at sidde ved siden af dem og være stille eller gå ud og stå ved siden af, når de skal ryge - selv om man ved, at det kan deeskalere en situation. Der er man optaget af at måle vitalparametre, og at der ligger en patient med lungeødem ved siden af. IVT-sygeplejerskernes tilgang til patienten gør, at de kan skabe ro og lave alliancer, forklarer Helle Lerche Ipsen.

Rustet til "mindste middel-princippet"

IVT-sygeplejerskerne er desuden opdaterede på viden om jura, sundhedslov og psykiatrilov. Den del af fagligheden har også været væsentlig at få ind i klinikken, fortæller chefsygeplejerske på SUH Nykøbing F. Tom Jimmy Hansen:

- De har gjort en indsats for at ruste vores personale ikke mindst omkring brugen og dokumentationen af ”mindste middel-princippet.” Altså princippet om mindst mulig tvang. Bæltefiksering er voldsomt for en patient. Helt konkret har IVT-samarbejdet betydet mindre tvang og færre bæltefikseringer hos os.

I starten var det med hiv og sving og overarbejde

Samarbejdet mellem sygehuset i Nykøbing F. og psykiatrien i syd har stået på i to år. I starten var det isoleret til Akutafdelingen. Det blev kørt af ildsjæle og, som Helle Lerche Ipsen formulerer det, på psykiatriens goodwill – med hiv og sving og overarbejde.

Senere fandt man en mere formaliseret model, som også kunne spredes til andre afdelinger på sygehuset. Men hvad kræver det at få samarbejdet til at fungere?

Ifølge Helle Lerche Ipsen handler det især om at skabe tid til at lære hinanden at kende og til at tale om konkrete patientforløb. Også selv om der er pres på i både psykiatrien og somatikken.

- Man er nødt til at mødes og få relationer til hinanden. Så man forstår hinandens hverdag. Der er møgtravlt på vores afdeling. Vi skal vide præcis, hvornår vi kan bruge paragraf 19 om akut behandling uden samtykke. Og der er jo også pres på i psykiatrien. Men vi møder mange af de samme patienter. Og mange er gengangere. Når vi har talt sammen om dem i fællesskab, får vi et andet billede af, hvordan vi kan handle.
Dialog er forudsætningen for samarbejde

Også Tom Jimmy Hansen understreger, at den løbende dialog er nødvendig for at sikre, at samarbejdet fortsætter, og man rent faktisk prioriterer at bruge og hjælpe hinanden.

- Vi bor langt fra hinanden. Der er 30 km. mellem det somatiske og det psykiatriske sygehus. Det tager tid at komme frem. Og det kan også betyde, at vi ikke bruger dem så meget, som vi kunne. Eller at de ikke har mulighed for at komme, så meget som vi har brug for. Vi skal gøre en indsats for fortsat at holde dialogen i gang. Så er det lettere for os at gribe fat og have fokus på det vigtigste, når vi mødes, siger Tom Jimmy Hansen, der anbefaler, at man mødes minimum 2-3 gange om året til tavlemøder, hvor man kan gennemgå cases og patientforløb.

Gode erfaringer skal spredes

Det er ikke bare i somatikken, man oplever positiv effekt. Det gælder også i psykiatrien.

Det fortæller vicedirektør i psykiatrien Dorthe Juul, der håber, at de gode erfaringer kan blive spredt til andre dele af Sjællands Universitetshospital.

- Vores psykiatriske team er rigtig glade for samarbejdet, og vi oplever, at det har stor betydning for patienterne. Derfor kigger vi lige nu ind i, hvordan vi kan sprede det yderligere i organisationen.

Det budskab bekræfter Mads Ellegaard.

-Vi er ved at lægge planer for, hvordan vi får udbredt tilbuddet med interventionssygeplejersker fra Psykiatrien, der samarbejder med kolleger på vores almindelige sygehuse, til hele regionen, siger han.

Fra 2025 kun telefonisk sparring på nattevagter

Samarbejdet har til og med 2024 været finansieret i fællesskab. Fra 2025 er det udelukkende finansieret af Psykiatrien.

Det betyder, at det fremover kun er muligt at tilkalde fysisk assistance i løbet af dagen. I nattevagter vil det være muligt at få telefonisk sparring.

Helle Lerche Ipsen vurderer, at det kan have en betydning for brugen af tvang, men sætter pris på, at der fortsat er mulighed for personlig sparring.

- Selv om vi ikke har tilkaldt interventionssygeplejerskerne så tit om natten, kan det få betydning. Vi har af og til patienter, som kommer om natten, hvor det har været en god støtte, at vi kunne tilkalde dem for at få hjælp og undgå brug af tvang. Men vi er rigtig glade for, at der stadig er mulighed for telefonisk sparring, siger Helle Lerche Ipsen.