Kontorbygning
Fakta om kontorer og mødelokaler
Bygningen rummer kontorer og mødefaciliteter. Hospitalets ledelse er flyttet ind i bygningen, også Projektorganisationen bag byggeriet benytter sig midlertidigt af lokalerne indtil byggeriet af det nye universitetshospital er afsluttet. I en del af bygningen er der etableret et midlertidigt modtagelses- og klargøringscenter, hvor udstyr til de kommende byggeetaper bliver forberedt til installation i de fremtidige bygninger.
I fremtiden er bygningen disponeret til at afdelingernes overordnede ledelser kan have kontorer i bygningen, med mulighed for synergi og udvikling mellem specialerne.
Byggeriet i to etager er forbundet til det eksisterende hospital med to forbindelsesgange, og bliver på sigt bygget sammen med bygningen til Steno Diabetes Center Sjælland og Lægeuddannelse.
Som det første afsluttede byggeri af det nye universitetshospital danner indretningen af kontorfaciliteter standard for de øvrige etaper med hensyn til møderummenes og kontorlokalernes indretning.
Projektgruppen bag byggeriet består af EK Entreprise, som totalentreprenør med IC Arkitekter og Øllgaard Ingeniører som underrådgivere.
Under Corona-pandemien blev en del af bygningen midlertidigt omdannet til intensiv-pladser.
Kort om bygningen
- Der er opsat 420 kvadratmeter solceller på taget
- Bygningen er bæredygtighedscertificeret til DGNB Guld
Kontakt
Adresse
Sjællands Universitetshospital Køge
Projekt Universitetshospital Køge
Lykkebækvej 1, Stuen
4600 Køge
Ring til os
Skriv til os
Opdateret tirsdag den 23. jan. 2024