STRING
STRINGs vision er at binde Nordeuropa sammen til en grøn megaregion, internationalt anerkendt som en Green Hub; et internationalt kraftcenter der tiltrækker grønne investeringer, højtkvalificeret arbejdskraft og grønne investeringer.
STRINGs medlemmer er Hamborg og Schleswig-Holstein i Tyskland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden og Københavns Kommune i Danmark, Malmø, Region Skåne, Region Halland, Gøteborg og Västra Götalandsregionen i Sverige samt Viken Fylkeskommune og Oslo kommune i Norge.
Herunder kan du læse om hvad STRING gør for at skabe en grøn megaregion i Nordeuropa:
STRING-regionen er allerede hjem for nogle af verdens førende grønne løsninger. Vi er eksperter i vindenergi i Nordtyskland, bioenergi i Sverige, vandrensning i Danmark og solenergi i Norge. I et tæt samarbejde mellem stater, regioner og byer arbejder STRING for udviklingen af fælles rammebetingelser og fælles international markedsføring, som skaber grøn vækst.
Femern-tunnelen åbner i 2029 og vil forbedre transportforbindelserne i hele STRING-regionen og resten af Europa, samtidig med at den vil reducere rejsetider drastisk. Af erfaring ved vi, at det medfører økonomisk vækst og et større arbejdsmarked, og derfor arbejder vi for at anvende Femern-tunnelen som løftestang for udvikling af hele regionen.
Dog ved vi også, at nye faste forbindelser kan indebære øget kapacitetspres på eksisterende infrastruktur og derfor står en opgradering af infrastruktur i hele regionen højt på vores dagsorden.
Når Femern-tunnelen åbner i 2029, vil trafikstrømmen over Øresund stige markant. STRING arbejder derfor for at etablere nye faste forbindelser over sundet såsom H-H forbindelse og Øresundsmetroen mellem Malmø og København.
Strækningen er af EU blevet identificeret som en væsentlig flaskehals for tilhængeligheden i hele Nordeuropa.
STRING arbejder derfor på at opgradere den eksisterende jernbanestrækning mellem Gøteborg og Oslo til dobbeltspor til gavn for både økonomien og for målet om dekarbonisering af transportsektoren.
STRING arbejder på at identificere og eliminere vigtige flaskehalse i ScanMed/TEN-T-korridoren mellem Hamborg og Oslo.
For at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren arbejder STRING på et innovativt projekt om at oprette en brintkorridor.
Kontakt
Adresse
Region Sjælland
Regional Udvikling
Alléen 15
4180 Sorø
Åbningstider
Fredag 8.00 - 15.00.
Vi har åbent alle hverdage, undtagen hverdage mellem jul og nytår. Vi holder lukket alle helligdage og weekender.
Ring til os
Skriv til os
Opdateret tirsdag den 16. maj 2023