Ansøgningsrunde 2025 til EUs Socialfond Plus

Ansøgningsrunde 2025 til EU's Socialfond Plus
Region Sjælland ønsker at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at regionens borgere får lyst til og mulighed for at tage en uddannelse – uanset alder, bopæl og interessefelt. Gode uddannelser kan styrke borgernes jobmuligheder og bidrage til, at arbejdsmarkedet i Region Sjælland får den arbejdskraft, det har behov for.
Faldende fødselsårgange, et øget behov for velfærdspersonale, mangel på arbejdskraft til industrien og den grønne omstilling samt en truet uddannelsesdækning – det er blot nogle af de udfordringer, der præger uddannelsesområdet i Region Sjælland nu og i de kommende år.
I februar 2025 blev der indgået en politisk aftale om en reform af ungdomsuddannelsessystemet, som vil medføre store forandringer i uddannelseslandskabet – bl.a. ved nedlæggelse af erhvervsskolernes grundforløb 1 og HF (Højere Forberedelseseksamen) samt oprettelsen af en helt ny ungdomsuddannelse: EPX (Erhvervs- og Professionsrettet Eksamen).
Samfundsmæssige udfordringer og en omstrukturering af ungdomsuddannelsessystemet udgør en stor opgave. Men det giver også mulighed for at gentænke strukturer og skabe et uddannelseslandskab, der passer til både samtid og fremtid.
Med denne annoncering ønsker Region Sjælland at bidrage til udviklingsindsatser, der afsøger nye muligheder og måder at tænke ungdomsuddannelse på. Samtidig skal den styrke og forberede uddannelsesinstitutionernes arbejde med en eventuel ny ungdomsuddannelse og et nyt uddannelseslandskab.
Yderligere information
Har du spørgsmål om ansøgningsprocessen eller fremtidige muligheder så skriv til:
- Annonceringsmateriale Socialfond Plus 2025
- Erhvervsstyrelsens forkortede program for Social Fonden Plus (pdf)
- Nationalt program for EU’s Socialfond Plus 2021-2027 (pdf)
- Vejledning til ansøgningsskema - regioner (pdf)
- Vejledning om støtteberettigelse 2021-2027 (pdf)
- Erhvervsstyrelsens persondataunderretning (pdf)
- Indikatorvejledning Socialfond Plus 2021-2027
- Region Sjællands Udviklingsstrategi
- Vejledning om modeller til indhentelse og dokumentation i Socialfond Plus
Region Sjælland har fået tildelt 53,8 mio. kr., fra EU’s Socialfond Plus som uddeles via ansøgningsrunder fra 2021 til 2027. Der er i 2022 og 2024 udmøntet i alt 45,5 mio. kr.
I 2025 forventes de resterende 10,3 mio. kr. udmøntet.

Kontakt
Adresse
Region Sjælland
Regional Udvikling
Alléen 15
4180 Sorø
Åbningstider
Fredag 8.00 - 15.00.
Vi har åbent alle hverdage, undtagen hverdage mellem jul og nytår. Vi holder lukket alle helligdage og weekender.
Ring til os
Skriv til os
Opdateret fredag den 14. mar. 2025