Gå til indhold

Indsæt en faktaboks

På denne side, kan du som redaktør finde vejledning til at indsætte en faktaboks på indholdssider i Umbraco.

Om modulet ‘Faktaboks’

Faktaboksen er en boks med farvet baggrund, der kan indeholde mindre mængder tekst, som skal fremhæves, i forhold til den almindelige brødtekst på siden. Den er velegnet til fakta, korte instrukser eller lignende indhold, og gør det nemmere for brugeren at orientere sig i sidens indhold.

Faktaboksen har et felt til overskrift og et felt til brødtekst, samt et ikon, som vælges fra et udvalg af ikoner i mediebiblioteket.

Ikonet på faktaboksen vises kun desktop-versionen af hjemmesiden, og ikke på mobil og tablet, pga. pladshensyn. Der skal være tydelig sammenhæng mellem ikon, overskrift og brødtekst, for at brugerne lettest muligt kan afkode indholdet.

Der må ikke tilføjes nye ikoner til mediebiblioteket.

Modulet ‘Faktaboks’ findes under ‘Artikel indhold’ og er beregnet til brug på indholdssider.

Sådan indsætter du 'Faktaboks' på en indholdsside

  1. For at indsætte en faktaboks på en side i Umbraco, skal du venstreklikke på den side i indholdstræet, som du ønsker at tilføje modulet til.
  2. Herefter får du vist sidens redigeringsområde i højre side af skærmen. Her skal du navigere til sektionen ’sideindhold – indholdssektion’ og trykke på knappen ’Tilføj indhold’.

    Illustration af trin 2
  3. Her skal du klikke på modulet ’Artikel indhold’. Når modulet ’Artikel indhold’ er indsat, skal du igen klikke på ’Tilføj indhold’ under ’Artikel indhold - sektionsindhold’, hvilket giver mulighed for at vælge modulet ‘Faktaboks’.

    Illustration af trin 3

  4. Når du har valgt modulet ’Faktaboks’ under modulet ’Artikel indhold’, vil du få vist en ny boks med tre felter; et felt til at vælge hvilket ikon fra mediebiblioteket der skal vises på faktaboksen, et felt til at skrive en titel til faktaboksen og et felt til brødteksten i faktaboksen.

    Illustration af trin 4
  5. Vælg feltet ‘Tilføj’ med (+) ikonet og vælg herefter,hvilket ikon fra mediebiblioteket, der skal indsættes på faktaboksen. Du må ikke uploade andre ikoner. Ønsker om andre ikoner kan sendes til web@regionsjaelland.dk
  6. Når du har markeret ikonet, som skal indsættes på siden,så skal du klikke på den grønne knap ”Vælg” nederst i højre hjørne.

    Illustration af trin 6
  7. Nu vil ikonet være indsat i modulet ”Faktaboks” og du kan nu udfylde felterne ‘Titel’ og ‘Brødtekst’ med den ønskede tekst. Klik herefter på den blå knap ‘Opret’ nede i højre hjørne.

    Illustration af trin 7
  8. Du har nu indsat en faktaboks på en side.
    Husk at gemme og udgive siden, for at faktaboksen vises offentligt på hjemmesiden.