Logo
Ved tvivl om brugen af Region Sjællands logo, kontakt venligst mil@regionsjaelland.dk.
Designets centrale element er logoet, som består af
navnetræk, bomærke og et supplerende slogan.
Navnetræk:
Navnetrækket står til venstre for bomærket og er skrevet i to linjer. Navnetrækket er tegnet til Region Sjælland. Typografien er kantet med afrundede ender og signalerer, at Region Sjælland er moderne og fremadskuende.
»Region« står i en lysere grå tone end »Sjælland«.
Bomærke:
Bomærket er en grafisk præsentation af bogstavet S. Bomærket er bygget op af ti cirkler, som varierer i størrelse og graduerer i farve henover et spektre fra lys til mørk blå. Cirklerne genbruges i regionens visuelle identitet som et grafisk femte element.
Slogan:
Sloganet »Vi er til for dig« er et supplement til logoet. Som hovedregel skal logoet anvendes med slogan. Undtaget herfra er akutkøretøjer, skiltning, personalebeklædning, linned og materiale på andre Sprog.
Sloganet adskiller sig fra logo-skriften og er håndskrevet.
Dette for at signalere det personlige »løfte«, som er indeholdt i sætningen
Centralt logo:
Logoet skal anvendes på alle medier – fra brevpapir til elektroniske medier. Det skal altid optræde i den viste form og må ikke beskæres.
Navnetræk og bomærke med supplerende slogan må som udgangspunkt ikke adskilles, men bomærket kan i særlige tilfælde optræde alene. Dette gælder for eksempel på visitkort, beklædning og skilte, hvor det samlede logo allerede optræder.
Decentralt logo:
Logoet findes i en decentral version, der er forbeholdt institutioner i regionen. I det decentrale logo står navnetrækket i én linje og institutionens navn står nedenunder i mindre størrelse, gengivet i den mørkegrå tone. Sloganet står under institutionens navn i den blå identitetsfarve.
Det centrale logo:
I det centrale logo er navnetrækket to gråtoner, og bomærket er gradienter af blå. Sloganet står i blåt. Denne version har fortrinsret og bør vælges, med mindre særlige forhold gør det nødvendigt at vælge et af alternativerne.
100% blå:
Logoet findes i en fuldfarvet version, hvor både navnetræk, bomærke og slogan står i den blå identitetsfarve. Denne variant er beregnet til situationer, hvor man kun kan trykke i én farve.
Negativ:
Logoet skal optræde i negativ (hvid), hvis det skal stå på farvet baggrund eller på et mørkt billede. Baggrunden skal dog altid være af rolig karaktér, og respektafstanden skal overholdes.
Gråtoner:
I denne version er både navnetræk og bomærke i gråtoner, sloganet står i sort som den sidste prik i bomærket. Denne version kan bruges for eksempel i et internt notat eller i sort/hvide annoncer.
100% sort:
Denne version er en pendant til det blå logo, men holdt helt i sort. Det skal bruges, hvis der er tale om et medie, hvor der er dårlig gengivelse, så logoet i gråtoner ikke kan gengives optimalt. Desuden er denne logovariant velegnet til serigrafisk tryk eller udstansninger.
Logoet må aldrig bruges i andre varianter end de, som er vist her.
Region Sjællands logo er defineret i to størrelser til brug på hyppigt anvendte formater. Disse to størrelser er vist her på siden, og de er beregnet til brug på henholdsvis A4- og A5-format. Logoerne er vist i 100%.
Størrelserne er defineret med udgangspunkt i det samlede design, og derfor skal disse standarder altid overholdes. Undtagelser er meget store eller små formater. I sådanne situationer anvendes en logostørrelse, der harmonerer med formatet.
Logostørrelserne er defineret ved hjælp af det grid, der ligger til grund for publikationer inden for Region Sjællands visuelle identitet.
Placering af logo
For at opnå kontinuitet og identifikation skal logoet altid placeres
et af to steder på et A-format: Enten øverst til højre eller nederst til højre og altid med en margin på 10 mm til top/bund og højrekant på formatet.
Logoet er relativt avanceret og bør derfor så vidt muligt få ro omkring sig. Dette betyder, at frizonen omkring logoet ikke må overskrides, og hvis det er muligt, bør logoet gives mere plads endnu.
Flere afsendere
Hvis der er flere afsendere og dermed flere logoer på samme sag placeres Region Sjællands logo alene øverst til højre og de øvrige logoer harmonisk i bunden af siden.
Hvis afsenderne skal være ligestillet, skal Region Sjællands logo stå til højre.
For at opnå kontinuitet og identifikation skal logoet altid placeres et af to steder på et A-format: Enten øverst til højre eller nederst til højre og altid med en margin på 10 mm til top/bund og højrekant på formatet.
Logoet er relativt avanceret og bør derfor så vidt muligt få ro omkring sig. Dette betyder, at frizonen omkring logoet ikke må overskrides, og hvis det er muligt, bør logoet gives mere plads endnu.
Flere afsendere
Hvis der er flere afsendere og dermed flere logoer på samme sag placeres Region Sjællands logo alene øverst til højre og de øvrige logoer harmonisk i bunden af siden.
Hvis afsenderne skal være ligestillet, skal Region Sjællands logo stå til højre.
Se også CO-Branding
Logoet skal altid være optimalt aflæseligt.
Derfor er der defineret en frizone omkring logoet, hvor der aldrig må optræde elementer, der forringer eller »forstyrrer« logoet.
Bomærkets højde udgør enheden x som vist på illustrationen. 1/2x udgør respektafstanden på alle sider af logoet. Der skal derfor altid være luft omkring logoet i afstanden 1/2x.
Grid
En vigtig del af den visuelle identitet er det horisontale grid, der består af en 6-deling.
Dette grid definerer, hvilken plads logoet som minimum skal have, og er desuden en hjælp til at placere andre elementer efter. For eksempel kan griddet bruges til at bestemme placering af billeder eller tekstspalter.
Logoet skal altid placeres øverst til højre eller nederst til højre og bør altid have mindst sin egen sjettedel af griddet for sig selv. Ofte vil det være klædeligt at lade logoet få to sjettedele af griddet, så det får lov til at stå stærkt og markant.
Griddet har en margin på 10 mm, som logoets grundlinje ikke må overskride. Hvis der er tale om produktioner, som Region Sjælland selv printer, skal de 10 mm holdes fri af eventuelle billeder, farvede felter og andet indhold, fordi printere alligevel ikke kan printe helt til kant.
Hvis produktioner skal trykkes, kan formatet bruges helt til kant. Logoets grundlinje skal dog stadig stå med en 10 mm margin.
Logoet findes på engelsk.
Den engelske version af logoet - indeholder ikke en oversættelsen af "vi er til for dig." Logoet bruges uden.
Opdateret tirsdag den 21. maj 2024