Annoncer
Til jobannoncering er der udviklet et koncept, som er kendetegnet ved en markant belysning, og en stil og tone der går til kant. Konceptet er vedkommende og tilgodeser de enkelte faggrupper og forskel i tekstmængde.
Konceptet rummer alle stillingstyper og giver god mulighed for, at det enkelte virksomhedsområde kan brande sig i forhold til deres specifikke målgrupper. Der kan vælges i mellem i alt 160 billeder.
Annoncekonceptet er integreret i regionens rekrutteringssystem, HR-Skyen, og benyttes ligeledes til ekstern jobannoncering på diverse jobmedier samt de sociale medier Facebook og LinkedIn.
Billederne er nærværende, vedkommende, med fokus på mennesket, genkendelige og lidt "skæve". Portrætterne afspejler en person, et fag og et genkendeligt miljø.
Konceptet indeholder en klar afsender og decentralt logo på hvert enkelt jobopslag.
Konceptet har et professionelt afsæt og er fleksibelt i forhold til overskrifter og brødtekster.
Til informations annoncering er udviklet et fleksibelt koncept, som tilgodeser forskel i tekstmængde, samtidig med at annoncerne optræder ensartede og med stor genkendelighed.
Informations annoncerne er inddelt i tre felter. Det øverste felt er altid 27 mm i højden og forbeholdt rubrik. Annoncens nederste felt er forbeholdt logo og profil-tekst og er altid 27 mm i højden. Det midterste felt, tekstfeltet, er variabelt og afhængig af tekstmængden.
Baggrunden i annoncen er den blå identitetsfarve.
Opdateret tirsdag den 13. feb. 2024