Publikationer
Nedenfor er vist, hvordan det 6-delte grid ser ud på et A4-format. Desuden er der vist et eksempel på en forside i A4. Bemærk, hvordan forsidebilledet og det farvede felt følger griddet, og at logoet har fået lov at stå alene i to af griddets felter, så logoet har plads.
Tekst og billeder
Tekst og billeder i publikationer sættes op med tanke på de omtalte designprincipper og på gængse regler om læsbarhed. Dvs. tekst i en, to eller tre spalter, og billedkompositioner, der følger griddet.
Grid
Publikationerne er bygget op om det seks-delte grid, som alle A-formater kan inddeles i. Logoet skal altid placeres øverst til højre eller nederst til højre og bør have mindst ét felt (dvs. en sjettedel) for sig selv.
Femte element
Bomærket er opbygget af cirkler i varierende størrelser, og de cirkler kan bruges som et grafisk femte element til at bløde det stringente udtryk lidt op. Det femte element kan bruges i fuldfarve eller som transparent. Det bør bruges med måde, og eksemplerne i designguiden kan give et indtryk af intentionen med det femte element.
Nedenfor er vist, hvordan det 6-delte grid ser ud på et A4-format. Desuden er et eksempel på en forside i A4. Bemærk, hvordan forsidebilledet og det farvede felt følger griddet, og at logoet har fået lov at stå alene i to af griddets felter, så logoet har plads.
Publikationsopslaget er vist på A4-format og viser forskellige måder, hvorpå indholdet kan referere til griddet i sin opbygning.
Publikationsforsider til tryk er her eksemplificeret i to andre varianter. Logoet er her placeret i bunden på en farvet baggrund og derfor i negativ gengivelse. Det 5. element er brugt afdæmpet, så det slår en tone an frem for at dominere udtrykket. På det ene eksempel er publikationens titel den eneste tekst. På det andet eksempel er titlen flyttet op i billedet og der er brugt tre små introtekster.
Til internt producerede publikationer er der en 10 mm margin på hele formatet.
Det er vist nedenfor i formaterne A4, A5 og M65.
Nedenfor er vist eksempler på, hvordan det seks-delte grid danner rammerne, som så kan udfyldes på forskellig vis med billede, grafik og tekst.
Nyhedsbrev og rapportforside kan ligge som skabeloner til henholdsvis print (dvs. med 10 mm margin) og til tryk (dvs. at indhold går til kant).
Her er vist to eksempler på plakater.
Den ene plakat tager udgangspunkt i det femte element, og den anden gør tydeligt brug af det seks-delte grid.
Plakaterne er i standardformatet 60 x 80 cm. Bemærk, at der gælder samme regler for logostørrelse, som på A4, når der er tale om et A-format. På dette format er margin dog 25 mm. På formater større end A3 skal margin vurderes, så forholdet mellem margin, logostørrelse og format stemmer.
Opdateret torsdag den 8. jun. 2023