Gå til indhold

Afdelingsforside og indhold (Sygehus)

Afdelingsforsiden er en navigationsside og skal lede brugeren videre til afdelingens indhold. Find retningslinjer for afdelingsforsider og indhold her.

Retningslinje for afdelingsforsider

Afdelingsforsiden er brugerens første møde med afdelingen. Det er en navigationsside, som skal lede brugeren videre til det underliggende indhold.

Gå ud fra, brugeren har et konkret formål med at besøge din afdelingsforside. Det er sjældent, man læser om sygehusafdelinger for hyggens skyld. Derfor er det vores vigtigste opgave at få brugerne nemt hen til det indhold, de leder efter.

Eksempel på en afdelingsforside

Eksempel på afdelingsforside

 

Sådan skal du sætte en afdelingsforside op

Indhold på afdelingssiderne

Obligatorisk indhold på afdelingens sider

  • Kontaktinformationer: Vis afdelingens adresse, mail og telefonnummer på forsiden via visitkortet i kontakt-modulet. Læg kontaktoplysninger til ledelse og nøglepersoner på en selvstændig indholdsside.
  • Åbningstider, telefontider og eventuelle besøgstider: Vis informationerne via visitkortet i kontakt-modulet. 
  • Oversigt over afsnit, ambulatorier og funktioner, der er relevante for jeres patienter.

Ekstra indhold til jeres indholdssider

  • Generelle informationer, der er relevante for mange af jeres patienter eller besøgende. Det kan være informationer om:
    • Hvordan en patient forbereder sig på deres aftale hos jer.
    • Hvordan en patient melder afbud til en aftale.
    • Hvordan en pårørende besøger en af jeres patienter mest hensigtsmæssigt.
    • Hvilke forhold, der gælder under en indlæggelse.
  • Overordnede informationer om jeres behandlinger. Link gerne til Sundhed.dk for uddybende informationer.
  • Svar på de spørgsmål, I ofte får - enten via telefonen eller når patienterne besøger jer. 

Indhold I skal undgå på alle jeres sider

  • Nyheder: Beskriv gerne nye tiltag, men ikke som nyheder - I er ikke et nyhedssite. Brugerne synes ikke nødvendigvis, at noget er en nyhed, selvom det er nyt hos jer. 
  • Patientinformationer i D4: Hverken som link eller PDF. 
  • Uddybende informationer om symptomer, sygdom og behandling: Informationen står i vid udstrækning i de patientinformationer, I sender ud med indkaldelsesbreve eller på Sundhed.dk.
  • Dobbelt-indhold fra Sundhed.dk: Link til relevante sider på sundhed.dk, så I ikke skal oprette og vedligeholde det samme indhold på jeres sider, som brugerne kan finde på sundhed.dk.