Det gode link
Skriv en god teasertekst her. Teksten ikke må være en gentagelse af overskriften. Skriv højst 155 tegn med mellemrum. Denne tekst er præcis 155 antal tegn.
Om links
Det gode link forudser, hvad brugeren vil gøre eller læse mere om. Det kan for eksempel være en patient, der:
- Vil bestille en tid.
- Kontakte en afdeling med uddybende spørgsmål.
- Vil læse om relaterede emner.
Links bruges også til at vise filer fra Umbracos mediearkiv.
Læs, hvordan du linker til en fil
Det gode link
Et godt link står for sig selv i forlængelse af et relateret tekstafsnit. Det står ikke inde i selve teksten. Det gør det lettere for modtageren at læse teksten og finde relevante links, når linket står for sig selv. Et godt link skal have en god linktekst. Den gode linktekst:
- Består typisk af cirka 7 ord og et nøgleord.
- Er en hel sætning. Sætningen skal fortælle: Hvad linker du til? Hvor fører linket hen?
- Slutter IKKE med et punktum.
Hvorfor er gode links vigtige?
Links er en god service til brugerne. Samtidig er gode links til og fra vores hjemmesider også med til at opbygge troværdighed. Det gavner vores vurderinger i søgemaskiner som Google.
Opdateret tirsdag den 17. dec. 2024