Gå til indhold

Billeder

Skriv en god teasertekst her. Teksten ikke må være en gentagelse af overskriften. Skriv højst 155 tegn med mellemrum. Denne tekst er præcis 155 antal tegn.

Krav til samtykke, formater og størrelser

Samtykke fra medvirkende

Hvis der er personer på dine billeder eller i dine videoer, som man kan genkende, skal du indhente et skriftligt samtykke fra alle de medvirkende.

OBS: Du må IKKE bruge patienter på billeder eller i videoer. Det gælder også til patienthistorier eller lignende. Ud fra Koncern Digitaliserings supplerende retningslinjer tæller det som at fortælle personfølsomme oplysninger om en borger.

Læs mere om samtykke og retningslinjer for billeder

Læs Koncern Digitaliserings supplerende retningslinjer

Krav til billeder

  • Størrelse: Mindst 2000 pixels i bredden.
  • Filformater: JPG, JPEG, PNG og SVG.

Sæt et billede ind på din side

  1. Klik ind på din side i Umbraco ved at venstreklikke på siden i indholdstræet.

  2. Naviger ned til sektionen "Sideindhold - indholdssektion" på sidens redigeringsområde. Tryk på knappen "Tilføj indhold".



  3. Klik på modulet "Artikel indhold".
    Når modulet "Artikel indhold" er sat ind, skal du klikke på "Tilføj indhold" under "Artikel indhold - sektionsindhold". Det giver dig mulighed for at vælge modulet "Billede".



  4. Når du har sat modulet "Billede" ind, får du vist en ny boks med to felter:
    - Et felt til at vælge dit billede fra mediearkivet.
    - Et felt til at skrive en billedtekst til billedet.



  5. Klik på (+)-ikonet og vælg dit billede fra mediearkivet. Du kan enten vælge et billede, der allerede ligger i mediearkivet, eller uploade et nyt billede. Hvis du vil bruge et billede, der ikke ligger i mediearkivet i forvejen, trykker du på "Upload"-knappen i øverste højre hjørne og finder dit billede på din computer.



  6. Hvis dit billede ikke har en alt-tekst i forvejen - eller du har valgt et nyt billede, åbner et nyt vindue. Her skal du skrive i 2 felter: "Billede titel" øverst på siden (svarer til sidetitel) og "Alt-text". Klik på “Gem og luk” og klik bagefter på knappen ”Vælg” nederst i højre hjørne.



  7. Nu er billedet sat ind i modulet ”Billede”. Klik på knappen "Opret” nede i højre hjørne.

Du har nu sat et billede ind på en side. Gem og udgiv siden, så billedet bliver vist på siden.