Gå til indhold

Formatering af din tekst

Skriv en god teasertekst her. Teksten ikke må være en gentagelse af overskriften. Skriv højst 155 tegn med mellemrum. Denne tekst er præcis 155 antal tegn.

Ryd formateringen i din tekst

Inden du kopierer tekst ind på din side i Umbraco, skal du rydde tekstens formatering. Det er for at undgå at få forkert formatering med, fra det sted du har kopieret teksten fra. Du har flere muligheder for at gøre dette. Når du har kopieret teksten (men endnu ikke sat den ind på siden), kan du bruge én af følgende måder:

  • Brug genvejstasterne: CTRL + Shift + V, når du sætter den kopierede tekst ind. Så bliver formateringen ryddet automatisk.
  • Brug knappen "Ryd formatering" i tekstfeltets værktøjslinje. Sæt teksten ind og marker den. Tryk på knappen "Ryd formatering".
  • Brug Notesblokken på din pc: Åbn Notesblok og sæt teksten ind. Kopier teksten igen og sæt den ind på din side. Så er formateringen ryddet.
  • Brug Puretext, hvis du i forvejen gør det.

Formatér din tekst

Når du arbejder med webtekster, er det vigtigt du formaterer din tekst rigtigt. Formatering hjælper både søgemaskiner og mennesker, der bruger en skærmlæser, med at inddele og forstå sidens indhold. Brug knappen "Formater" i tekstfeltets værktøjslinje til at formatere din tekst. Under "Formater" finder du:

  • H2, H3, H4, og H5: Det er til overskrifterne i din tekst. De angiver niveauet på overskriften og det tekst, der hører ind under overskriften. H1 er altid sidens titel. Der kan kun være en H1 per side; derfor kan du ikke vælge H1 under "Formater". Hvis en H2-overskrift er overskrift på et afsnit, vil en H3-overskrift markere et underafsnit, der hører under den ovenstående H2-overskrift. På samme måde markerer en H4-overskrift et underafsnit til ovenstående H3-overskrift. Sådan fortsætter det ned i niveauerne. Derfor kan du eksempelvis aldrig have en H3-overskrift uden at have en H2-overskrift.
  • Brødtekst: Brødtekst er selve din indholdstekst. Det er det format, der er mest af på din side.
  • Download: Du kan bruge formatet "Download" til at linke til en fil i teksten. "Download" fremhæver linket med en knap, der har en farvet baggrund og et download-ikon.

Se et eksempel på, hvordan du sætter din tekst korrekt op