Video
Krav til samtykke, formater og størrelser
Samtykke fra medvirkende
Hvis der er personer på dine billeder eller i dine videoer, som man kan genkende, skal du indhente et skriftligt samtykke fra alle de medvirkende.
OBS: Du må IKKE bruge patienter på billeder eller i videoer. Det gælder også til patienthistorier eller lignende. Ud fra Koncern Digitaliserings supplerende retningslinjer tæller det som at fortælle personfølsomme oplysninger om en borger.
Læs Koncern Digitaliserings supplerende retningslinjer
Krav til video
- Alle videoer skal have undertekster, hvis der bliver talt i videoen.
- Alle regionens videoer skal ligge i videotjenesten 23Video. De må ikke ligge på youtube, vimeo eller lignende.
Læs regionens retningslinjer for video
Sæt en video ind på din side
Før du sætter en video ind i Umbraco
Upload din video i regionens videoplatform 23Video. Alle de videoer, som regionen er afsender på, skal ligge her. Hvis din video ikke har undertekster i forvejen, kan du bruge 23Video til at lave undertekster til videoen.
- Klik dig ind på din side via indholdstræet, når du vil lægge en video ind på en side.
- Scroll ned til sektionen "Sideindhold - indholdssektion" i sidens redigeringsområde. Tryk på knappen "Tilføj indhold".
- Klik på modulet "Artikel indhold" og tryk på "Tilføj indhold" under "Artikel indhold". Find modulet "Video kort" og klik på det.
- I modulet "Video kort" kan du sætte en video ind. Giv din video en sigende overskrift og eventuelt og en kort beskrivelse.
Du sætter videoen ind ved at kopiere en kode (indlejringskode) fra 23 Video. Koden skal kopieres ind i tekstfeltet ud fra "Video" i modulet. Koden indeholder selve videoen og afspilleren. - Klik på knappen "Opret" i nederste højre hjørne, når du har sat videoens indlejringskode ind i modulet "Video kort".
- Du har nu sat en video ind på en side. Gem og udgiv din side, så video bliver vist.
Bemærk: Læs mere om retningslinjer og krav til video på intranettet:
Opdateret tirsdag den 17. dec. 2024