Gå til indhold

Faktaboks

Se kontaktoplysninger
Du kan bruge en faktaboks til at inddele og fremhæve indhold på din indholdsside. Se vores vejledning til at sætte en faktaboks ind i Umbraco.

Om modulet "Faktaboks"

En faktaboks har en farvet baggrund og er til små mængder tekst på indholdssider. Modulet fremhæver boksens indhold i forhold til resten af sidens brødtekst. Den er god til velegnet til fakta, korte instrukser eller lignende indhold. Faktaboksen gør det nemmere for brugeren at orientere sig i sidens indhold.

Faktaboksen har et felt til overskrift, et felt til brødtekst og et ikon. Der skal være tydelig sammenhæng mellem ikon, overskrift og brødtekst, så brugeren nemt kan afkode indholdet. Du vælger ikonet i mediearkivet. Ikonet bliver kun vist på desktop-versionen af hjemmesiden, fordi der ikke er plads på mobil og tablet.

Du må IKKE tilføje nye ikoner til mediearkivet. Hvis du har ønsker om andre ikoner, skal du skrive til webteamet.

Hvornår kan du bruge en faktaboks? 

En faktaboks fremhæver vigtig eller relevant information på siden, så brugeren nemt finder centrale oplysninger om sidens emne. Det kan være nøgletal omkring økonomi eller en skoles feriekalender. Du kan sætte indholdet helt eller delvist op i punkttegn, så informationen skiller sig mere ud fra resten af sidens indhold. 

Du må altså ikke bruge faktaboksen til lange afsnit. Hvis du skriver for meget tekst i faktaboksen, drukner de vigtige fakta i al teksten.  

Sådan sætter du en faktaboks ind på en indholdsside

  1. Venstreklik på den indholdsside i indholdstræet, hvor du vil sætte en faktaboks ind.
  2. Scroll ned til sektionen "Sideindhold - Indholdssektion" i sidens redigeringsområde. Tryk på knappen "Tilføj indhold".
  3. Klik på modulet "Artikel indhold". Når "Artikel indhold" er sat ind, skal du klikke på "Tilføj indhold" under "Artikel indhold - sideindhold". Vælg "Faktaboks".

    Illustration af trin 3

  4. Nu får du vist en boks med 3 felter: 1 felt til at vælge et ikon fra mediearkivet, 1 felt til titlen og 1 felt til brødteksten.

    Illustration af trin 4

  5. Klik på "Tilføj" med (+)-ikonet og vælg det ikon fra mediearkivet, der skal være i faktaboksen. Når du har valgt ikonet, skal du klikke på den grønne knap "Vælg" i nederste højre hjørne.

    Illustration af trin 6

  6. Udfyld felterne "Titel" og "Brødtekst". Når du er færdig, skal du klikke på den blå knap "Opret" nederst i højre hjørne.
  7. Du har nu sat en faktaboks ind på din side. Gem og udgiv siden, så faktaboksen bliver vist på hjemmesiden.

Kontakt webteamet

Adresse

Region Sjælland

Koncern Ledelse og Kommunikation

Medier og Omdømme, Web

Alleen 15

4180 Sorø

Ring til os

Du kan desværre ikke ringe til os.

Skriv til os

Øvrig information

Du må ikke sende os personfølsomme og fortrolige oplysninger.