Billede: modul
Modulet 'Billede' er beregnet til brug på indholdssider og findes under “Artikel indhold”-modulet.
Modulet sikrer at billeder bliver vist korrekt på vores hjemmesider. Du skal derfor altid, hvis muligt, placere dit billede i et billedmodul, fremfor at tilføje det som medie via værktøjslinjen i et tekstmodul.
Modulet billede kan rumme et enkelt billede, en billedtekst og/eller et link til billedet i fuld størrelse.
Billedmodulet har et fast format og vil derfor vise et udsnit af det valgte billede, hvis billedets format er et andet end modulets. Det kan derfor være nødvendigt at justere på det viste udsnit af det givne billede, hvis det billede du lægger op har et andet format. Dette gøres via mediearkivet.
Du kan have mere end et billedmodul på en indholdsside, hvis sidens indhold og længde kan bære det. Ønsker du et "galleri" af billeder eller flere billede i relation til hinanden, kan du i stedet bruge modulet 'Billede slider'.
Billeder er altid sekundært indhold og skal altid placeres i relation til sidens tekst indhold. Alle billeder skal desuden have en alt tekst.
Læs mere om vores retningslinjer for billeder på hjemmesiden
Sådan indsætter du modulet 'Billede'
- For at sætte modulet "Billede" ind på en side i Umbraco, skal du venstreklikke på den side i indholdstræet, som du vil sætte modulet ind på.
- Du får nu vist sidens redigeringsområde i højre side af skærmen. Naviger til sektionen "sideindhold – indholdssektion" og tryk på knappen "Tilføj indhold".
- Klik på modulet "Artikel indhold". Når "Artikel indhold" er sat ind, skal du klikke på "Tilføj indhold" igen under "Artikel indhold - sektionsindhold". Vælg modulet "Billede".
- Når du har valgt modulet "Billede", får du vist en ny boks med 2 felter og 2 knapper: 1 felt til at vælge dit billeder fra mediearkivet, et felt til billedtekst, 1 knap til at slå alt-tekst fra, samt en knap til at tilføje et link til billedet i fuld størrelse.
- Klik på på (+)-ikonet i feltet "Billede" i det nye vindue og vælg det ønskede billede fra mediearkivet. Hvis dit valgte billeder ikke har en alt-tekst, åbner et nyt vindue. Her skal du udfylde en alt-tekst i feltet i bunden og klikke på “Gem og luk”. Klik på “Vælg” i nederste højre hjørne.
- Det valgte billede er nu indsat i feltet 'Billede'. Ønsker du at lave justeringer på billedets fokuspunkt, skal du holde markøren over billedet og klikke på det lille blyant ikon.
- Hvis du ønsker en billedtekst, kan du skrive en tekst i feltet 'Billedtekst', som fortæller, hvem eller hvad der er på billedet. Billedteksten vil være synlig under billedet på siden, hvis den bliver udfyldt. Det er valgfrit om du vil have en billedtekst.
- Nu skal du tage stilling til de to knapper. Knappen 'Gør billede dekorativt' bør ikke bruges. Knappen 'Billede link' kan slås til hvis du ønsker at det skal være muligt at åbne billedet i fuld størrelse. Slår du funktionen til, vises et link til billedet i fuld størrelse, under billedet på siden.
- Klik på knappen “Indsæt” nede i højre hjørne for at indsætte dit billedmodul på siden.
- Du har nu sat modulet "Billede" ind på din indholdsside.
Husk at gemme og udgive siden, så indholdet bliver vist offentligt på hjemmesiden.
Opdateret fredag den 20. dec. 2024