Gå til indhold

Indholdsside: Opret og rediger

Skal du oprette en ny indholdsside i Umbraco? Find vores vejledning til at oprette nye indholdssider. Se også, hvordan du redigerer i en indholdsside.

Inden du går igang

Når du skal oprette en indholdsside, er der nogle trin, du skal igennem. 

  • Sidetitel (Obligatorisk): Udfyld sidens titel i feltet øverst på siden. Den definerer, hvordan sidens URL kommer til at se ud, når siden bliver udgivet. Det er vigtigt, at sidens titel er så kort som muligt.
  • Sideindstillinger: Indstillingerne styrer, hvordan din indholdsside bliver vist. Du må ikke ændre sideindstillingerne uden en aftale med en webredaktør eller webteamet. 
  • Søgemaskineoptimering (SEO): Brug ikke SEO-felterne. Alle felter under 'Søgemaskineoptimering' er rettet mod søgemaskiner som Google. Spørg en webredaktør eller webteamet, før du udfylder felterne.
  • Ansvar - Sideansvarlig (Obligatorisk): Tilføj den ansvarlige for sidens indhold. Det kan enten være dig som lokalredaktør eller den overordnet ansvarlige for afdelingen/enheden. Du kan ikke udgive din side uden en sideansvarlig. Den sideansvarlige er ikke synlig for offentligheden.

Når du er færdig

Efter du har oprettet eller redigeret din side, skal du gemme siden i bunden af skærmen. Du har 2 valgmuligheder for at gemme:

  • "Gem": Siden er gemt som kladde og er ikke udgivet. Siden er ikke synlig på hjemmesiden. Hvis du har redigeret siden, er dine ændringer gemt. De er dog ikke udgivet, så brugerne kan se ændringerne.
  • "Gem og udgiv": Siden er gemt og er synlig på hjemmesiden. Hvis du har redigeret siden, er dine ændringer synlige på hjemmesiden.

Når du har gemt siden, kan du forhåndsvise siden. Det gør du ved at klikke på knappen "Preview" i bunden af skærmen.

Har du brug for hjælp til at publicere?

Se vejledningen til at publicere og afpublicere sider